Viser opslag med etiketten suppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten suppe. Vis alle opslag

1. december 2013

DET SØR'ME DET SANDT DECEMBER

 Det blev den første december, og der skulle der julebages.
Eskillio var ferm til at snuppe kagerne op med paletten, det havde han fuldstændig styr på. Han havde fået en decemberpakke fra Skagen, så han havde faktisk allerede forme til jødekagerne. 
Jødekagerne bestod af:

1 citron – fintrevet skal af den hele og saft af den halve
250 g sukker
500 g mel
1 tsk. hjortetaksalt
400 g smør
1 æg
æg til pensling

Pyntes med kanelsukker eller smuttede og hakkede mandler - her må allergikeren nedlægge veto.
En kapløb uden lige mod tiden, og Ekillio, hvor moderen måtte få kagerne over på pladen, før kuldens stivhed slap op eller Eskillio fik spist dejen. 




Vi tog til julemarked på Svenstrup Gods ved Borup for at få lidt landlige juleindtryk.
Normalt havde jeg nok tyet til en sandwich hønsesalat, men da denne blev hentet op af en bøtte med 'K' på, valgte jeg gullaschsuppen.  ( Mit gæt er, at der nok har stået 'Knorr' på den.... )

Varm, krydret og udemærket. Bestemt ikke som jeg selv eller min mor ville lave den. ( Men måske nok Knorr? )Brødet var ikke hjemmebagt, men stadig godt og sprødt.
Eskillio fik æbleskiver - og til moderens store sukkerforskrækkelse havde Momse glemt at sige uden flormelis og ( ikke-økologisk ) syltetøj.
Et lille bolche-julehjerte fra alle os til alle jer. Glædelig jul!
Vi kastede lange skygger mod ventetiden til en tur i hestevogn rundt i det ganske danske land med skovtrolde i landskabet.

6. oktober 2013

SOUPANATURAL PÅ GULDBERGSGADE

 Træsort-gaderne omkring Sankt Hans Torv vil altid have mit hjerte, da vi engang i slutningen af oo'erne havde et atelier/galleri i Ahornsgade. G-Hat.
 
I den forbindelse gæstede vi ofte, fra 2008 af, SoupaNatural i Guldbergsgade.
 Derfor var gensynet glædeligt, da jeg gæstede stedet for lidt tid siden.
Væggene havde fået en kærlig kreativ hånd både i restauranten og på det hellige.

 Vi fik en herlig tomatsuppe og nød den udendørs i efterårsvinden.

4. oktober 2013

SPIS på Læderstrædet

 På en pludselig kold og blæsende efterårsdag, hvor solen ellers kigger frem kom jeg forbi Læderstrædet for at gå på GL STRAND. Men frossen og forblæst som jeg var fangede mit øje en skiltning med suppe. JO TAK. Det var lige, hvad jeg trængte til!
Tænk sig. For blot en uge siden havde jeg ikke tøvet med at sidde udendørs? Åh det går frygtelig stærkt med det efterår der.
 Det blev til en dejlig varm og cremet brokkolisuppe - uden mandler på toppen - for mit vedkommende. Lidt tynd desværre. Men stadig god.
 Jeg nuppede også en varm pizza slice med spinat og parmaskinke. Den så simpelthen for god ud.
Begge dele for 70,-
VELBEKOMME OG PÅ GENSYN.

22. januar 2013

At overvintre vinteren: GRØNKÅL

De af os der er så heldige at have have samt de, der både huser hus og have bør simpelthen alle som én plante den standhaftige og ikke mindst gedigne gamle ganger GRØNKÅLEN i køkkenhaven. Selvfølgelig er det en fryd helt ind i sjælen, at den hvide urtehave stadig er leveringsdygtig, men der er også fantastisk mange vitaminer og mineraler at hente.
Jeg lavede forleden en god gang grønkålssuppe i kølvandet på en led halsbetændelse - helt som min mormor ville have lavet den på den gammeldavs måde. Jeg kogte griseben, røget bacon og nakkefilet, indtil kødet var ved at være kogt. Derpå kom jeg masser af gulerødder i, som solstråler på himlen, derefter byggryn og så førsteviolinen i form af hakket grønkål i gryden. Her skal man huske at røre i det, så det ikke brænder på. Så kogte min mormor altid kartofler til, og hvis suppen blev for tyk fortyndede hun den med kartoffelvand. Det er ikke et must med kartofler til. Dog vil jeg sige, at kogt svin med sød og stærk sennep både er et minde og et must at nyde til sin grønkålssuppe. Nyd den i disse golde og kolde tider. Velbekomme!

25. juli 2012

...:::...::...ÆRTESUPPE...::...:::...


Med haven fuld af ærter, er det jo oplagt at lave ærtesuppe. Det er lynhurtigt at lave og smager fantastisk. Skal man selv have et glas koldt hvidvin til, kan man med fordel skænke et glas til suppen. Manfreds ærtesuppe indeholder desuden porrer og kartofler, og den smager jo herregodt, så det kom der også i.

11. november 2011

...:::..:..RØDBEDESUPPE OG PIROGGER..:..:::...

Der er intet som en dejlig borscht / rødbedesuppe med kødfyldte pirogger på en kold efterårsaften. Suppen blev ikke lavet efter opskrift men snarer efter køkkenbeholdning - blandt andet rødbeder, porrer, selleri, gulerødder, persillerødder, løg, hvidløg, suppe, krydderurter og sherryeddike.








2. november 2011

...:..:::..AFTENSMAD : GULE ÆRTER..:::..:...

Gule ærter er en skøn gammel bonderet, hvor man bruger de overmodne, tørrede ærter, havens grøntsager og svin. Slagter Friis leverede kød til aftenens gule ærter. Flæsk, bacon og suppevisk simrede i cirka en time før medisterpølsen kom i. Samtidig blev de gule ærter kogt med timian i cirka 45 minutter. Kød og visk blev fjernet fra suppen, brunoise-skårede grøntsager blev tilføjet og til sidst kom ærterne i. Suppen blev sereret med kødet, stærk sennep, rødbeder, øl og snaps. Fantastisk ret! Tilberedningen tager lidt tid, men når man har skummet suppen af passer den sig selv næsten indtil den er færdig.










31. oktober 2011

Søndagsmiddag - SUPPE, STEG OG IS







Det var en overdådig søndagsmiddag der mødte os søndag aften. Hønsekødsuppe til forret. Kalvesteg med laaaangtidsbagte tomater, sure agurker, kartofler og brun sovs til hovedret. Is med skælskør-jordbær og chokolade til dessert.