SANKT HANS : BÅLMAD HOS VEGANEREN

 Da Veganerens naboer pudsede Brandvæsenet på dem for at have lavet bål, og efter at brandmanden havde oplyst om at der måtte brændes af på netop dén dag, besluttede Veganeren at afholde Sankt Hans aften. Der blev budt velkommen med en vegansk version af Puerto Ricos officielle drink Piña Colada bestående af kokosmælk og ananasjuice til børnene og et lille skvæt lys rom i voksenudgaven. 

 Den veganske hovedret med den knap så bæredygtige indpakning (det gør fysisk ondt på mig, at se sølvpapir i brug. Jovist det var en mindre del. Men i bananernes børnehave pakker nogle forældre sågar hver mad ind i sølvpapir - åhhhhh jeg kan ikke få luft..) blev tilberedt i bålet.

 Den tydelige skel mellem kød- og veganske pølser.

 Og vøps Karla så var der kartofler, gulerødder, squash, løg, aubergine og peberfrugt fra bålets indre.

 Buddha på sollys.

 Vi fik den heldige plads at ligge i det enorme telt fra CanvasCamp på 15m2  - jeg har aldrig set eller oplevet et vildere telt. Tungt. Men en vanvittig følelse at ligge i. Jeg var bestemt overbevist om, at jeg ville træde direkte ud i Sahara da vi vågnede.

 Veganerens morgenmad. Små bananpandekager af banan, mel, bagepulver, vand og vanilje.

 Eskillio og Kaya gik hen til naboen og købte jordbær til vores morgenmad.

 Bagefter stod den på inspektion af ejendommen og grunden. Hvis man har brug for et kig tilbage på, hvordan huset/laden så ud for under et år siden så kig her.

 Jeps det er laden, der er bygget til et hjem. Med gulv, loft, førstesal, trappe, vinduer, brændeovn og kærlighed.

 Citronmelisse og agurker.

Tomater.

  Jordskokker på vej.

 Baby basilica.

 Persille på vej.

 Jordbærrov.

 Brombær.

 Veganerens daglige spise skvalderkål.

 Undertegnede opdagede disse blommer, som ejerne havde overset. Men grunden er fandeme også stor. I øvrigt. Om man går og tænker på at bygge sit ejet hus og gerne vil gøre det ved siden af andre børneforældre - en slags bofællesskab eller samfund - så er det præcis hvad der er tanken med dette sted. Besøg eventuelt Bofællesskabet Vindhøj på Instagram (@vindhoej10), da hjemmesiden ikke spiller helt endnu. 

 Stikkelsbær - ÅH that takes me back! Til de kæmpe buske af røde stikkelsbær i min mormors have.

 Hyld er vel nærmest en selvfølge i en hver hæk med respekt for sig selv.

 Uhh og moreller!! Og sidst, men ikke mindst (dog mindre på denne årstid) deres egen private sø. 

BREAK BREAD BEFORE BABY LAUNCH

 Veganeren eller "Jøden" var nedkommet, næsten nedfaret til dødsriget, på tredie dag opstanden efter et skud morfin og et velfortjent hvil efter tre dages fødsel uden le grand finale.
Vi havde begge taget kurset "Smertefri Fødsel." Det var Veganerens initiativ, og undertegnede oplyste hende om at en så vanvittig oplevelse som at FØDE et barn aldrig ville blive smertefri. Af samme grund holdt jeg på, at jeg ikke skulle have flere børn. - måneden efter erfarede jeg, at jeg selv var gravid...
Første fødsel blev taget på rygraden. Uden nogen for for undervisning eller kurser. - kvinder har gjort det i årtusinder, hvor svært kan det være? Det kan vel ligesom kun gå én vej?
Det tog fire timer. Uden nogen form for smertestillende, for det kunne ikke nås.
Jeg fik at vide, at jeg med min "naturlige fødsel" havde klaret det til toppræstation. - jeg vil gerne understrege, at der er INTET naturligt ved at presse et barn ud i den ondeste smerte man nogensinde har oplevet. Og sagt mellem os, havde jeg haft muligheden, så havde jeg likvideret mig selv. Uden at tøve.
Nåh. Men jeg var åbenbart gravid igen. Panikken greb stille og kvælertagsagtigt om sig. Jordemoderen spåede mig en fødsel på kun to timer. - det hjælp næppe på skrækken. Tværtimod faktisk. Noget måtte gøres! Jeg magtede ikke at miste mig selv på dén måde én gang til.
Jøden havde fundet kurset om smertefri fødsel. Jeg var skeptisk. Men dét der gjorde udslaget var, at Anja Bay, der er kursets moder, havde haft den værste oplevelse ved sin første fødsel. Også hun svor, hun aldrig skulle være have flere børn ud fra den første forfærdelige fødsel. Også hun blev hurtigt gravid igen. Og så begyndte hun at indsamle empiri for at forbedre oplevelsen af næste fødsel. Den gik overraskende godt, hun følte at hun var med hele vejen.
Som I nok kan se, så jeg en del lighedspunkter og jeg var derfor villig til at give det en chance.
Alt andet end dét helvede jeg gennemlevede i 2012.
Jøden gik som sagt i fødsel efter vores tur i teatret på Blumenbach Instituttet, og undertegnede gik mod bussen. Det tog hende næsten fire døgn. Jovist kurset kostede 2500kr, og Jøden ville jo gerne have noget for pengene, men på fjerdedagen efter en endelig lur på Hvidovre overvejede hun at måske måtte det blive et kejsersnit...?
Det blev det heldigvis ikke. Det blev heller ikke en hjemmefødsel, som hun ønskede. Men det blev en naturlig fødsel, og hun var med hele vejen.
Vi mødtes elleve dage efter til en tur rundt i København for at finde fødselsdagsgaver til Eskillio. - der havde to års fødselsdag den følgende dag. Vi endte ved Antons Spiseri på Frederiksberg. Veganeren fik en vegansk sandwich med kartoffel, tomat og sennepsdressing. Undertegnede fik en laksesanwich, og Bjørg fik en tår mælk.
Sjovt nok havde jeg netop bemærket, mit hoved var begyndt at hæve. Som jeg sagde til Jøden;"Så er der ikke lang tid igen."
Vi gik hver til sit bagefter. De to gik mod Enghave. Og efter bollebagning og muffinsbagning om aftenen gik jeg i fødsel.

BIOMIO OG BLUMENBACH INSTITUTTET

Et besøg på BioMio med Veganeren før en forestilling på 'Blumenbach Instituttet' ved Dybbølsbro. - vi havde ingen anelse om, hvad sidstnævnte ville byde på. Førstnævnte har man jo prøvet før. Det er økologisk. Der er mulighed for både vegetarer, veganere og kødædere. Det er dog lidt for kantine-agtigt skønt beliggenheden er at finde i det ellers så happening Meat Packing District.

Man skal selv bestille maden ved kokken i køkkenet og drikkevarerne ved baren, hvor de smider din bestilling ind på dit kort som du til sidst afleverer ved kassen. I'm not a fan. Vi sad i det bløde arrangement frem for de høje borde, så det blev lidt mere hygge end kantine. 

Vi fik en Fitness Wok - det gav mening for de to højgravide at work out'en bestod i at indtage mad - med spidskål, kikærter, svampe, brokkoli, peberfrugter, teriaki sauce, sesam og korriander. Veganeren spædede tofu til og undertegnede tilvalgte kylling. 

Trods de mange lækre råvarer var smagen aldrig helt oppe at ringe. Vi bad om soya for at peppe retten lidt op. Det hjalp lidt, men retten manglede stadig smag, kant og spark. Bønner og kikærter er for de fleste melede og fortjener i den grad at blive krydret godt. 

Nåh. Videre til aftenens kulturelle og spændende indslag. Vi havde kun information om, at teaterstykket foregik på tre etager hvor publikum frit kunne begå sig. Vi skulle snart finde os selv midt i et fire timers langt interaktivt scenarie med psykoanalyser, antropologiske tests, lægetjek, suppe med Meta i køkkenet, messe og folkedans. - preparation til "vandet kommer" og vi var blandt de få udvalgte til at videreføre artens overlevelse. Ikke så små ting endda. Særlig virkefuldt var det at stå i et bælgmørk, koldt og fugtigt rum holdende hænder med ti fremmede mennesker under alarmen alle stemmende i til:

"Det er i dag et vejr - et solskinsvejr!

O, søde vår, så er du atter nær!

Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,

nu vil jeg gå og købe hyacinter

og bringe dem til en, som jeg har kær" under stærk ledelse af en ældre dame med skinger vibrerende røst blandt publikum. - og den højgravide der netop havde købt hyacinter dagen før for at glemme rent, at det var vinter - symbolsk for hendes mands utroskab - lod tårerne falde frit og følte et særligt sympatisk sammenhold blandt disse fremmede folk. Midt i dette omsluttende mørke mødte hun en anderledes fred med omstændighederne.

Som klokken nærmede sig elleve svingede de to højgravide sig op ad sporene ved dybbølsbro, oplevede af en uforventet forunderlig aften og med et bredt smil på læben over det fuldførte ved forestillingen. 

Efter en varm afsked gik den ene mod bussen. Den anden gik i fødsel. 

MED VEGANEREN PÅ CAFÉ N PÅ BLÅGÅRDSGADE

Efter atter et loppemarked på Nørrebro blev det tid til lidt mad. - og Veganeren fik lov at introducere endnu et favoritsted af hendes til undertegnede. Café N på Blågårdsgade - gaden der aldrig sover - skønt vejret var ganske køligt.
Jeg fik en Café N Tallerken, der som billedet viser bestod af hummus, tzatziki, grøn salat, vegetardelle, speltsalat, bulgurssalat, pastasalat og frugt til den overkommelige pris af 79 kroner.
Absolut et besøg værd.

VERDEN RUNDT PÅ ATLASBAR MED VEGANEREN

 Veganeren og undertegnede sluttede kilometeren i Vandkulturhuset, og fandt et sted hvor begge parter kunne dinere. Det blev det hyggelige Atlasbar, hvor stemningen altid er høj.

 Jeg valgte en hjemmepresset juice af rødbede, ingefær, æble og passionsfrugt.

 Veganeren fik nøddebøffer med tre salater til.

 Undertegnede havde lyst til deres svampe risotto, men blev fristet til den marokkanske kylling da en i baren sad og nød denne. Masser af lækre grøntsager, nori tang og en sprød rødkålssalat. En virkelig lækker tallerken hvor de 'seks om dagen' blev dækket ind.

 Til slut en apple crumble med riiigeligt crème fraîche - desværre laver de ikke selv deres kager.

WOK ØKOLOGISK THAI TAKEAWAY PÅ VESTERBRO MED VEGANEREN - FOALS I VEGA

 Atter en svømmetur sluttede, og Veganeren og jeg havde lyst til Thai-mad - og heldigvis findes der et lille sted som tilmed også er økologisk! WOK på Vesterbrogade 103. De gør sig mest i takeaway, da der ikke er super meget plads til spisende gæster.

 Jeg valgte kylling stegt i frisk ingefær med sprøde grøntsager og cashewnødder.
Vegetarforårsruller til deling.

 Veganeren valgte gul karry med kokosmælk, grøntsager og tofu.

 Efter maden havde vi mest lyst til at lægge sig ned og slå mave, men måtte afsted til koncert i Store Vega til Foals.

Selvfølgelig er man altid glad for, at man tog afsted. Det var jo SÅ fedt!