En opfordring fra
Fairy Godmother, som havde fundet stykket, og vi gik vinteren i møde med
SneØjne på
Zangenberg Teater. Et teaterstykke fra nul til fireårige.
Eskillio havde været oppe siden klokken seks om morgenen, og af en eller anden grund havde han ikke sovet til formiddag, så han var meget overtræt. Faktisk skulle han lege med lyset for ikke at smide sig på gulvet. Så moderen ærgrede sig i den grad over at have brugt 325 kroner på to voksne og et barn, når barnet tydeligvis ikke var gearet til en forestilling. Hvilket aldrig kan være barnets skyld.
Nuvel Eskillio på sine enogtyve måneder gik med ind efter at have gået i bro et par gange - undertegnede forudså allerede at måtte storme ud fra forestillingen, og fik derfor bænket os alle tre på forreste række så det var muligt at flygte hurtigst muligt - skulle situationen kræve det.
Nu skete der imidlertid det fantastiske, - Eskillio elsker musik og teater og har generelt ikke koncentrationsproblemer, kun når trætheden melder sig - at han blev fuldstændig opslugt af stykket. Live guitar, knasen, dans og hvide balloner. Han var helt dedikeret, også da de fleste andre børn satte ud. Et spændende stykke i børnehøjde der virkelig rammer bredt og favner alle aldersgrupper fra nul til fire. Utroligt, men sandt.
Efter de tredive minutters forestilling gik Eskillio kold i barnevognen, imens fik vi varmen med en kop kaffe i Nyhavn på Cap Horn.
Derefter slog vi et smut forbi Højbro Plads for at nyde julemarkedet.
Hvis Moses ikke kan komme til currywursten, så må currywursten komme til Moses.
Åhh tankerne falder tilbage til den dejlige juletur til Berlin...
Bagefter fik vi en pandekage - liiidt for bleg i forhold til min smag - en med kanel til Eskillio og med chokolade til os.