ARKEN : JULEFROKOST MED VEGANEREN & KVIUM : CIRKUS EUROPA

Da nyheden om en Michael Kvium udstilling på Arken (2. september 2017 -14. januar 2018) udkom september 2016, var jeg mildest talt lykkelig og jeg glædede mig. Jeg glædede mig i et helt år. Så selvfølgelig så jeg den af flere gange, da den kom. Fordi, ja, den var det værd. Og jeg kunne sagtens have set den endnu flere gange, jeg elsker Arken og jeg elsker Kvium. De to forbundet var jo intet mindre end perfekt. 

Arken ville gerne lave en tilbageskuende udstilling med Kvium. Men så pissesej som han er, så ville han hellere lave helt nye billeder til udstillingen - det andet kunne de gøre, når han var død mente han. Så i stedet for at støve gamle malerier op, satte han i gang med at skabe en her ny serie af malerier, film, installationer og skulpturer til Arken med humor, ironi og en ordentlig opsang til verden.   

You gotta love this guy. Der er fandeme mange, der havde hoppet med på at fejre sig selv på den måde - men han griber chancen for at sprede vigtige budskaber i stedet. 

Veganeren og undertegnede havde aftalt at holde en julefrokost, og vi lod det blive på Arken - jeg havde muligvis skamrost udstillingen til skyerne fra mit besøg her ved åbningen med LilleM.

Ja. Det var, som det ses. Karrysild med æg, fiskefillet med rejer (ingen blomkål), æbleflæsk, and med spidskål, ost og figenkompot. Veganeren fik naturligvis en vegansk udgave af den vegetariske. 

Hvor fed en titel er 'Cirkus Europa' ikke lige? 

Hvor, når man går gennem forhænget, er man en del af én stor installation pyntet med samtidsklovne. 

'Mud Tale' (2016).

'Small Talk Show' (2016).

'Stand Up Comedy' (2016).

'Illusion' (2016).

'The Justice' (2017).

'The Liberty' (2017).

'The Faith' (2017). 

'Fake News' (2017). Jeg elsker, han bruger rummets vægge anderledes end blot midt på væggen. Som man måske har opdaget, så bruger denne udstilling netop hjørnerne af rummet til malerierne. Sjovt. 

'Vertical Tale' (2016).

Film med tryllekunstneren Rune Klan der iført 'Alien Aftermath mønster' tryller og brækker blod op, musikken fra filmen flød ud over udstillingen - sådan lidt tumpet cirkusmusik hvis det giver mening. 

'The Duke' (2017).

'An eye fall Scene' (2017).

'Beach of Plenty' (2017). Der - hvis de andre malerier eller skulpturer ikke har - bør give beskuer en helvedes dårlig følelse i kroppen og smag i munden. Til at toppe det kan man sidde på et møbel, også lavet af Kvium, 'The Furniture,' og nyde udsigten på 'Alien Aftermath mønster' og sortfodsskinkeben. Så er der grisefest.

Et hav af ordbøger i en punkteret redningsbåd i manegen og lysspottet flakker rundt, som var det spottet i cirkusmanegen eller kystvagtens søgende lys. 

Derpå kommer rummet for 'The Gallery' (2017).

Mit gæt er, han har hygget sig gevaldigt med at lave det her navlestrengede fosterlignende spindelvæv. Amazing. 

MAVEN : TARTAR MED HONEY

 Det var mandag. Dagen efter at have smidt sine ting på Roskilde og dagen før næste generation indtog festivalen for første gang. Honey, der ellers plejer at være fast inventar på Roskilde dog ikke dette år, og undertegnede mødtes til tartar. Da jeg just lige havde gæstet Aamans, måtte vi ulig vanedyret her prøve tartar et nyt sted. Det blev Maven ved Nikolaj Kirken (Nikolaj Plads), som ejes af Krogs Fiskerestaurant - hvilket sammen med lokationen måske forklarer prislejet i den dyre ende. 

Vi blev forvisset om, at der var mad nok i en servering tartar. Om man ser på os, ville man ikke tænke "nips" skønt det har været kaldenavn før i tiden. Det var ikke nok med én servering. Så jeg måtte ud i en hønsesalat efterfølgende. Honey valgte fiskefrikadelle, og blev mæt.

ARKEN : GYS! ER DEN LEVENDE?

 Det kan næppe være gået nogen forbi, at jeg ELSKER ARKEN!!! Er det på grund af deres udstillinger? Er det fordi, de er en statsejet institution? Er det fordi, deres personale er så søde, hjælpsomme og imødekomne? Er det fordi, det ikke er overendt? Er det fordi, det ikke er hipster og hashtagget-the-shit-out-of-it-yet? Tjah. Måske en god blanding. Jeg elsker deres uprætentiøse og snaksaglige tilgang til brugerne - hvilket også smitter af på brugerne imellem, som ofte bare taler til og med hinanden (WTF?!!!)

 Damien Hirst. At sammenligne ham med Andy Warhol ville være en dødsynd. Han er en dygtig forretningsmand. Og tyv. Og til hans held havde han et større navn end den egentlige kunstner, og fik derfor succes med tyverierne. Mine tanker falder lidt på Thierry Guetta i ’Exit Through th Gift Shop’...

 ARKENS 'GYS!' udstilling er på mange måder interessant, idet mange figurer er så naturalistiske at havde de blinket, så havde jeg instantly soiled myself. Især den ældre dame med babyen samt manden der halvt flyver. Er den levende? Er den ikke? Nu mere man ser, nu mere bliver man i tvivl. Enkelte figurer så normale ud fra en side, men helt fordrejede fra en anden. Nogle var så intime, at man blev blufærdig af at kigge på dem - og man følte, man var nød til at skønne sig videre for hvor meget interesse kunne man give en kunstners underliv? Samtidig ville det også være for blufærdigt at løbe fordi disse værker...føltes det som. Og endelig den superklamme elefant baby, som var kustodens absolutte favorit. 

 Udstillingens fedeste skulptur! 'Juliana' af Frank Benson. Yes there's a penis.  

Der var "no photo" ved enkelte figurer - blandt andet en kunstner der havde lavet en tro kopi af sit underliv i forskellige stillinger. Det var de simpelthen nødt til, fortalte kustoden, der var nogle (overrepræsentation af mænd i alle aldre) der gik helt tæt på værket og tog billeder. Derfor måtte de også sætte hegn op om værkerne. Fordi sådan er vores kultur. At man tager billeder af en kvindes kønsdele og deler dem på nettet. Dette havde kunstneren fundet for grænseoverskridende, og derfor bedt om "no photo sign" - men derfor mødte kustoden stadig folk, der prøvede at snige sig til et billede. Her kommer en test af consent-begrebet i spil ikke? Jeg fandt værkerne så hudløst ærlige og naturalistiske, at jeg faktisk følte at det næsten ikke en gang var okay at kigge på dem. Tænk sig hvis alle havde det sådan? - nu tænker jeg "hævn-porno-wise". 

Ved siden af 'Juliana' var en figur af en kvinde i en aparte stilling med selfie stick i Anna Uddenbergs  'Journey of Self Discovery'. Jeg undlod at tage et billede. Det virkede for nemt ikke? 

Jeg så den som en fed kommentar til dagens samfund. "Journey of Self Discovery". Hvad med at komme lidt ud i stedet? Hvad med at vende kameraet udad? Hvad med at fokusere på andre end dig selv? Gøre noget for andre end dig selv? 

Lad gå teens tager billeder af dem selv i et væk. I don't aprove, men man er så self-absorbed i den alder (og som blogger). Tyverne til dels ligeså. De tror, hele verden drejer sig om dem. Deres hjerne tror, de er verdens centrum. Den har ikke opfattet, at der findes andre endnu. Se det interessante ville være, om de vendte kameraet mod resten af verden.  Jeg forstår, hvorfor kendte tager selfies. Det er for deres "fans" skyld. Om jeg begriber, hvorfor folk på min alder (der er vokset op uden sociale medier, og burde have samme viden som undertegnede at det associeres med narcisisme, mentale sygdomme og afhængighed) eller ældre sidder og poster løs af billeder af dem selv...? Det er sgu da en mærkelig ting, der er blevet normalen? 

Især de der prøver at ændre deres fjæs på billedet. ALLE ved jo, at personen ikke ser sådan ud i virkeligheden? Nej dine læber ser ikke sådan ud. Og dine kinder eller kindben har aldrig set sådan ud. Dine øjne er ikke SÅ store. Tror du, at jeg har glemt hvordan dit ansigt normalt ser ud? Eller prøver du at narre mig? Tror du, du narrer mig? ...prøver du at narre dig selv? 

Det eneste jeg ser, er en der tydeligvis ikke er tilfreds med sit eget udseende. Usikkerhed. En der ikke hviler i sig selv. Ja mit første kamera rummede også billeder på rullen af et nogenlunde poserende ansigt - dog ingen andemund eller kinder suget ind - men det ville jeg sgu da aldrig belemre resten af verden med..? 

Havde jeg poseret med trutmund og indsugede kinder, hvorfor skulle folk finde det interessant..? Who the fuck cares? Det er vel en udgave af, at man som barn at klædte sig ud som voksen - man syntes selv, man var bedårende. Realiteten var, at man faldt i de kæmpe sko, læbestiften var i hele hovedet, kindrødt (yes I am THAT old) på begge sider af hovedet og blå øjenskygge. Det havde nok set mere ømt ud i dag, jeg havde trods alt firserne med mig. 

Any way. Jeg ender med at blive et bittert menneske, når jeg ser hvor samfundet er på vej hen. Jeg ender med en stok (ikke selfie stick) i den ene hånd og en knyttet næve i den anden: "Ungdommen nu til dags!"

ORANGERIET MED VEGANEREN

 Det blev endelig forår, og veganeren og undertegnede hoppede i Kongens Have - nærmere bestemt Orangeriet.

Den fine dåse var askebægeret.

Undertegnede tog frokostmenuen.

Imens det for veganeren var lidt vanskeligere. Det er det jo gerne for veganere med mindre, man befinder sig på en vegansk restaurant. Men tjeneren - som viste sig, at være en bekendt fra en film vi begge havde arbejdet på. Dengang var hun kok, men arbejdede nu som tjener - fik tryllet en vegansk tomatmad frem.

Og en kartoffelmad.

Og sørme også en dessert af jordbærsorbet - skønt den ser noget flødet ud - med bær og hvid chokolade.