EBELTOFT : GLASMUSEET : NO STRINGS

Sommeren 2019 tog vi, efter et smut i Skagen, videre med campingvognen ti Ebeltoft. Jeg har været i Ebeltoft, da jeg var som barn, jeg elsker virkelig stemningen her. Her er så hyggeligt. Og så er her kun en brøkdel af alle de turister, der oversvømmer Skagen. Nede ved vandet ligger Glasmuseet, der skulle vi naturligvis ind - det kan næppe være gået nogens næse forbi, at jeg elsker museer. Og når man, som jeg, er vokset op få km. fra Danmarks eneste bevarede glasværk nemlig Holmegaard Glasværk, så har man eller jeg en forkærlighed for glaskunst og glasdesign. Det samme gør sig egentlig også gældende i forhold til keramik, idet jeg jo selvfølgelig også er vokset op tæt på Kähler. Holmegaard Glasværk, der blev blev oprettet i 1825, er i øvrigt blevet lavet om om til et nyt "kulturelt kraftcenter" kaldet Holmegaard Værk med kunsteksperimentarium, udstillinger og spisesteder og jeg glæder mig enormt meget til at besøge det. Du ved, post corona. Nåh. Tilbage til Ebeltoft og Glasmuseet:

 Glashytten er stedet arbejdende værksted, hvor man denne dag kunne se glaskyllinger blive til.

 Glas- og billedskunstneren Micha Karlslund indsamlede henover sommeren de indleverede perleplader, så de til sidst indgik i én stor samlet perleplade. Motivet tog afsæt i 'Æbletræets blomst. Det færdige værk blev præsenteret som en del af Æblefestivalen, som hvert af afholdes i efterårsferien i Ebeltoft. Man fik en fribillet, når man afleverede sin færdige og nystrøgede perleplade ved indgangen, som kunne bruges på at komme i efterårsferien og se det færdige resultat. Det var super hyggeligt, Morfar lavede ikke sin egen, men hjalp i stedet Elvisio med sin. 

Vi returnerede dog ikke til eftersferien, men så i stedet det færdige resultat på deres Facebookside:

RØNNEBÆKSHOLM KUNSTHAL : TRINE BOESEN : INTO DIMENSION : AUDIO & VISUEL WORKSHOP : MED VEGANEREN & BØRN

 Dagen var den 18. januar, vi tog på Kunsthal Rønnebæksholm for at deltage i lydkunstner og musiker Anders Mathiasen og kunstner Jakoob Mathias i forbindelse med Trine Boesens udstilling 'Into Dimension'.  

 Workshoppen var et samarbejde mellem Kunsthal Rønnebæksholm samt Billedskolen Storstrøm. Der er ikke noget federe end, når man besøger et sted (med børn) for børn og de folk, der er der, er helt gearede til at det rent faktisk ER børn, der kommer. Når alt appellerer til leg og nysgerrighed. Når de voksne er helt i øjenhøjde med børnene. Særligt Anders fik antændt en nysgerrighed og vilje til at udforske de forskellige dele på "lydbordet" i min ældste. Og selv om han fik lavet en vild eller høj lyd - som han selv kunne høre i høretelefonerne, og vi andre kunne høre over højtalerne - så modtog han ros for lyden. Dét er fedt - præcis sådan inspirerer man børn til at blive ved. 

 Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg ELSKER at mine drenge kun er to år fra hinanden. En slags pseudotvillinger. De har et utroligt tæt bånd, og er hinandens bedste venner. 

Kunstner Jakoob satte gang i tegneriet - for hvor henne må man lige tegne på væggene og gulvet?

Veganeren havde de to krøllede piger med, der er toogethalvt år mellem hendes børn, der satte i gang med at tegne My Little Ponys (min mindstes) og Barbie (yes, det er de nye med forskellige kropstyper og ikke den forældede utopiske). 

 Jeg ELSKER simpelthen, en af mine bedste veninder (og ældste venskaber) har børn på samme alder som undertegnede. Min yngste og hendes ældste, Duponderne, har deres helt egen verden sammen og et særligt bånd. De svømmede i hver deres mave, da deres mødre svømmede runder i DGI-Byen. De er født med fjorten dages mellemrum, og har kendt hinanden altid. Deres personligheder er meget lig hinandens, hvor min ældste og hendes yngstes personligheder ligner meget hinanden. Sjovt. 

 Overheads. Åh hvor har man set mange af disse i folkeskolen (og særligt én lærer brugte den også på universitetet - lyset er også langt mere behageligt end lede powerpoints).

 Dagen før havde vi været til sammenkomst med den ældstes klasse, hvor jeg havde lavet en vegansk ret bestående af:

Hummus på tortilla pandekage med avokadoskiver, lagt som en stjerne, granatæble, cashewnødder og koriander - inspireret af Mahalle i Nansensgade eller Birkegade. Dem havde jeg også med på vores tur.