BILBAO BERRIA - PINTXOS Y TAPAS
Der var næsten helt tomt i den lille, aflange tapasbar, da vi ankom. Det plejer jo ellers ikke at være et godt tegn, men vi fæstede vores lid til det runde, røde Michelin-klistermærke ved indgangen, og gik ind. Indenfor mødte der os en lang bar med frisklavede tapas allesammen spiddet med tynde træpinde.
Tjeneren servede Cava og vand, og hvad maden angik, ja, så var der høflig selvbetjening, hvilket, sjovt nok, næsten altid fungerer rigtig godt. Hvis man var alene, eller ikke havde så meget at tale med sidekammeraten om, kunne man lade sig underholde af de to store tv-apparater i hver ende af restauranten. Her flimrede musik-tv, fra en spansk musik-kanal, RAC105, ud i den lille restaurant.
De forskellige tapas var både opfindsomme af udseende og smag. Der var dog lidt for en hver smag. Nogle var vældig traditionelle i børnevenlig forstand, mens andre var mere kreative og vovede. Til sidst blev pindene talt og regnskabet gjort op, og det var en fornøjelse at se regningen.
