SNABEL B i Valby

Jeg skulle forleden fordrive noget tid i Valby - lidt af en dødbider, hvis man da ikke tilfældigvis ejer en have i nærheden. Jeg havde af lettere fordrukne omstændigheder tabt min siamesiske tvilling og derved sået spindelsvæv af skår i den. Min tvilling måtte derfor under reparation hos iRepair for en stund. Halvanden time for at være eksakt. Godt så. Alle de ting jeg kom i tanke om, jeg kunne foretage mig imens indebar desværre min tvilling. Satans. Tænk sig hvor uundværlig den er blevet, og hvor hjælpeløs man er uden?

Nuvel på vejen hen til doktoren/kirurgen passerede jeg en nyåbnet café, som med det samme fangede mit øje. SNABEL B. Dén måtte jeg prøve. Jeg havde kigget langt ind af vinduerne, og konstateret at HER måtte jeg snart hen. Min første tanke var, at Kaffe havde fået en søster. Men nej. Og stedet byder da også på et mere urbant interieur end den tømmersnedkererede på Istedgade 90. - den meget elskelige ejer bag disken var nu også bekendt med den, og tog det som et kompliment. Rent faktisk mindede stedet mere og mere om noget, der var taget direkte ud af Berlin efter nærmere inspicering ( inSPISEring ).

 Som billedet ovenfor viser, har de rigeligt at byde på. Jeg valgte en hvid kaffe og en africola...åh Gud de havde africola... Jeg havde ikke fået en sådan siden sidst, jeg var i Berlin... Africolaen var som altid god. Kaffen var i særklasse. Virkelig god.

Der er to vinduespladser, en lille lounge og siddepladser udendørs.
Her er hjemmebagte boller ( med tiden vil de udvide med morgenmad ) med ost eller hjemmelavet marmelade, africola og kastanjedyr i vinduet. For ikke at nævne verdens bedste vært, som tager sig overordentlig godt af sine gæster. For man er virkelig gæst her og en meget velkommen én af slagsen endda. Man kan underholdes af de forbipasserende på travle Toftegårsdsallé/Møllegade, den venlige vært, eller  læse i de ældre dameblade som for eksempel Københavnerinden der blandt andet byder på gamle husgeråd om alt.

Det eneste, men det er er også det største, minus der egentlig er ved denne kaffebar, er at jeg ikke bor i Valby. For jeg ville ELSKE AT VÆRE STAMGÆST HER ( imens spiller titelsangen til Sam's Bar i mit hoved ). Berlinerhygge for alle retropengene med hjertevarmen liiige på rette sted. Max stjerner.

Moonrise Kingdom

Når nu sommeren så småt er ved at gå på hæld, så kan hyggen og mystikkens stadig findes i biografen. Og ja vi taler stadig om Grand Teatret, når jeg siger biografen.
Jeg havde den udsøgte fornøjelse at have et par timer til overs. Billetterne er billigere omkring middag, skal det lige nævnes, og biografen er knap så fuld som ved aftentid. - dog skal man være der lidt før, hvis man skal på det hellige først for biografgængerne ved denne tid, er lidt oppe i årene. Og skønt der ikke er nær så mange som om aftenen, står de alle i kø op ad trappen til toiletterne.
Nåh det var lige lidt information. Det grå guld er stadig et godt publikum.
Jeg havde kun flygtigt set plakaten for filmen ved fugleflugt på cykel gennem byen. Som altid tjekkede jeg  Grands hjemmeside ( nej aldrig i livet om jeg gider bruge kino.dk ) for at finde ud af, hvilken film jeg skulle se. Jeg fandt Moonrise Kingdom, som svarede til plakaten jeg havde skimtet.  Instruktør Wes Anderson? Okay allerede dér starter associationerne, ( The Royal Tenenbaums. Life Aquatic With Steve Zissou! Darjeeling Limited. Fantastic Mr. Fox! ) og det tegner sgu godt! Rollelisten består af Bruce Willis, Edward Norton, Tilda Swinton, Frances McDormand og Bill Murray?!! Hvis det ikke kan få folk i bigrafen, så ved jeg ikke hvad.
Som linket til Grand vil fortælle, fik filmen hele seks stjerner af Filmagasinet Ekko.
En sød kærlighedshistorie mellem to unge skævt fortalt i tredsernes gule og brune farver med dertilhørende lækker musik. Se den.