'SPRINGTUR I TOSCANA' OG INDLÆGGELSE TIL FROKOST PÅ AAMANNS

Det regnede, og vi tog forskud på foråret og sommeren og smuttede i Grand for at se 'Springtur i Tascana' ('La pazza gioia' 2016) instrueret af Paolo Virzì ('Human Capital') med Valeria Bruni Tedeschi og Micaela Ramazzotti. Et kig på plakaten vil formentlig få beskuer til at tænke 'Thelma and Louise'. Det er måske ikke helt forkert. Jeg tænkte selv tanken i filmen. Disse kvinder bor dog på et sindsygehospital. Og hvor 'Thelma And Louise' er et drama og en roadmovie, er denne en komedie med flere nuancer.  Måske er det fordi, begge film handler om to kvinder, der ikke er i tyverne, der tager hånd om deres egen skæbne og trodser omgivelserne? Hvor mange film findes der, om to mænd der stikker af fra deres liv sammen? Jeg kan nævne de første fem. Men hvor er det befriende, at se en film om kvinder oppe i årene og kvinder der taler om andet end mænd. Jeps. Den består Bechtdel-testen. Jeps. Det var der, jeg ville hen. Der er ikke noget værre end, når kvinder passeret en vis alder kun kan spille mor- eller bedstemorroller. Hvorimod mændendes roller aldrig dør ud. Samtidig er det vidunderligt at se, disse kvinder sammen. De spiller pissegodt! Fra vanvid til følsom og ja jeg græd. Det er umuligt for mig ikke at græde, når det har noget at gøre med børn.

Mange har givet filmen fire stjerner, jeg synes nu godt den kan svinge sig op på fem (ud af seks mulige).

 Fra hurtigtalende italiensk til stille omgivelser hos Aamanns.

 Al den vegetarkost, jeg prøver at finde mig til rette i, havde efterladt en ubændig craving for råt kød hos undertegnede. Og siden jeg hørte Radiofortællingers 'To smørrebrødsdramaer,' havde jeg drømt om en frokost på Aamanns hver nat. Så jeg tog forsmag på sommerens (læs: Roskildes eller Kødbyens TARTAR bod) fristelser. 

 Tartaaaaaaaaar!!! - af okseinderlår fra Grambogård med løvstikke-emulsion, syltede beder, gelé og sprøde kartoffelchips.

 Medspiser og medsammensvorne LilleM fik en hønsesalat af kylling fra Gråsten med selleri, syltede roer, spinat, kyllingeskind, sennep og honning.

 Medsammensvorne insisterede på en fadøl - undertegnede mente, at det var voldsomt meget øl for en frokost - og fik sin vilje. Jeg er ved gud ikke vant til at drikke alkohol. Det sker højst et par gange om måneden eller slet ikke. Givet det ikke er så svire-agtigt, men man bliver jo ældre. 

"Hvordan var øllen," spurgte vores super søde tjener. 

"Den var...der var meget!" konstaterede jeg og forudsagede en latter hos ham.  

 Beklager stængerne. Deres restroom er meget begrænset, og jeg ville så gerne vise de fine fliser.

Signing off.

BIRTHDAY PÅ BROR OG NYMFOMANIAC

 Undertegnede havde fødselsdag, og bedsteforældrene ville gerne passe Eskillio imens forældrene fik lidt alenetid. Eskillio og manden var listet ud af soveværelset og lod undertegnede sove, imens de lavede kaffe og gjorde klar til gæsterne der kom til morgenmad.
Aftenen bød på et restaurantbesøg på BROR i Sankt Peders Stræde i indre by. Og jeg må indrømme, jeg havde LÆNGE glædet mig til at gæste dem.
Vi lagde ud med paté.

 Krabbe med brøndkarse.

 TARTAAAAAR!!! Med syre. Man må aldrig gå af vejen for rawfood, når det er bedst!

Den sprøde rødspættefilet med syltede glaskål var helt perfekt. Sprød skal og smørsmeltende på tungen indeni. Dette var helt sikkert min favorit!

 Hovedretten var svin med julesalat. Saucen var fantastisk - jeg er bare ikke så meget til julesalat hvor meget, jeg end prøver.

 Til dessert fik vi is af skyr med kvæde.

Bagefter gik turen i Grand mod Von Triers nye komedie. Fire timer i geniets underholdende univers - selv om han ikke ville have sit navn på denne "korte" udgave.

Bagefter var det sidste tog jo selvsagt gået mod provinsen, og vi overnattede i København - til mandens store hjerneblødning - dengang var undskyldningen for udbruddet, at der rodede i hans lejlighed. Nu vides det selvfølgelig, at undertegnede ikke skulle opdage/møde hans teenagekæreste - altså sideløbende forhold. Jeg studsede ikke videre over det den gang, skønt historierne blev ved at ændre sig. Det kan jo også være svært at holde styr på alle løgnene for en på treogtredive.
Sandheden kommer man længst med - løgnen er de svages våben.
Jeg skal kun huske én version.
Men man kan jo undre sig over, hvorfor jeg ville tage "manden" med ud at spise på min fødselsdag - såfremt vi stadig ikke var sammen - det er ikke just et greb i lommen for en på SU.
Og anede jeg, "manden" havde en attenårig kæreste på daværende tidspunkt, så havde jeg taget en alle andre end ham med ud. Selv en perifer én af slagsen havde stået sig bedre end denne løgner - "manden" vælter rundt i søforklaringer, idet han nu prøver at beskære historien så den passer til hans løgne til hans nye kæreste - og hun skal helst tro, at "manden" og jeg ikke var sammen da de mødtes.
Jaja.
Man tror på dét, man vil tro på. Billeder og kvitteringer lyver ikke.
Men jeg ville aldrig have inviteret "manden" ud på en aften til en værdi af 1400,- hvis ikke vi stadig var sammen.

Selvfølgelig burde jeg have tænkt over de parvis parkerede vinglas, de mange tandbørster ved køkkenvasken (bortforklaret med den forrige lejer...ad?) eller det blodige menstruationsbind i spanden på toilettet - ja han havde et forspring på sin cykel, da jeg tog bus, men spanden på toilettet havde han ikke fået tømt eller tænkt over og der må have været rigeligt stres på i de få minutter han kom hjem før mig..og shit hvor må han have hjulet på højtryk på den tur, det morer mig umådeligt. Hans undskyldning var, siden toilettet var på gangen, at jeg skulle holde fast i begge døre da der kunne komme folk ind. Altså var mit fokus på at gøre mit besøg mindre offentligt end det i forvejen offentlige toilet. For fanden. Jeg havde ham allerede dér.

En nat i klamt blåt satin efterlod mig søvnløs. Hele min krop vidste, han havde knaldet én dér. Jeg ventede. Til hans ur ringede. Jeg spurgte ham lige ud. Han spurgte om, jeg havde ventet hele natten på at uret ringede med at spørge. Jeg nikkede.

"Det var sødt af dig," sagde han.

"Ja. Så må du også godt fortælle mig sandheden," sagde jeg stille.

Han fortalte, han havde haft et forhold til en nittenårig fra oktober til december. Karoline. "Karo" blev hun kaldt. Langt mørkt hår. Men de havde stoppet deres forhold igen, fordi vi ventede barn. 

Jeg var målløs. 

Jeg kunne have brækket mig.

Men det var så også kun en halv sandhed. De var på det tidspunkt, 29. december 2013, stadig sammen. Hun var fra oktober til december kun atten år. Havde langt afbleget hår. Gik i tredie G i gymnasiet og boede hjemme hos sin mor...WHAAAAAAAAT?

Hvilken amøbehjerne kommer op med "Karoline" som løgn, når teenagerens mellemnavn er det?

Men til hendes forsvar har hun ikke været klar over, vi stadig var sammen. At vi ventede barn sammen og stadig var gift. Hun var også blevet ført bag lyset. Løjet for.

VARM MAD PÅ 42RAW

Et smut forbi 42Raw.

Veganeren havde været stolt af undertegnede - men hvad vælger man på et spisested, hvis motto er at varme maden op til 42*? Varm svamperisotto med portobello svampe der har været over de 42*, og konceptet er hermed overskredet.

En ret lækker juice bestående af gulerod, ananas og mynte. Rawfood risotto med portobello svampe. Ja det kunne man vel have sagt sig selv, at de selvfølgelig havde sparet osten væk. Fejlen ligger fuldkommen på min side. Indrømmet blankt. Hvad er risotto uden ost? I dette tilfælde velsmagende grød med lækre svampe. Jeg ville til hver en tid foretrække mandens svamperisotto. 

Men det er da et udemærket bud for en laktoseallergiker - eller veganeren.

Herefter fik vi en orange chokoladekage med hasselnød og raw chokolade. Det er da en form for gevinst at vide, kagen er spækket med sunde ting frem for sukker og fedt. Vi kunne sagtens have delt en, for den blev meget hurtigt for meget af det gode. 

Desværre har de ikke en towel dispenser, men en håndtørrer. I ved fra tidligere indlæg, hvad undertegnedes tanker er om disse.

DAG 9: MALAYSIA: TID TIL TIOMAN

 Undertegnede begav sig ud på en fem timers bustur til eksil i paradis på Tioman.

 Første og eneste stop på busturen.

 Vøps og så var man der.

 Dette er ikke min træhytte - den lå endnu flere meter oppe.

 Ja. Livet på en ø går ikke ud på rengøring. Der manglede et rør fra vasken. Vandet sprøjtede ud, så snart jeg tændte vandet.

 En so so kyllingesuppe som skulle give undertegnede varmen igen efter den meget airconditioned bustur og to timers kold sejltur.

 Stegte nudler med grøntsager.

 En meget stærk curry med gode krydderier og grøntsager.

 Hmmm ...

 Her ses et billede af min virkelig gode ven. Ventilatoren. Vidunderlig larm til at sove på. - for der var jo åbent ud til junglen, så varmen var omkring de tredive grader. Det mest irriterende var faktisk lugten af solcreme, aftersun lotion og den aller vigtigeste MYGGESPRAY.

ET 42RAW EKSPERIMENT FØR EXPERIMENTARIUM

 Et fag om oplevelsesøkonomi sendte os til Hellerup nærmere bestemt Experimenriet - inden da oplevede vi en meget let frokost for en større økonomisk sum på 42RAW.
Herunder en LONDON juice til den nette sum af 49,- med æble, ananas og mynthe.

Mere fair i prisen var denne avokado sandwich med rødløg, tomat og chilli mayonaise. 65,-

 Det er hårdt at eksperimentere: The stars are out

MANFREDS I MIDDAGSSOLEN

 Med frostbidte fingre indfandt vi os på de udendørs pladser ved Jægersborggade 40 - nemlig Manfreds og Vin - til en bid mad og vinmenu.

Vi startede med blåmuslinger syltede i paprika og chili. De økologisk opdrættede muslinger var nogle ordentlige og kødfulde krabater! Chilien klædte dem godt, dog er jeg ikke sikker på, om paprikaen lige var mig. Brødet var som altid fantastisk! 

 Vi delte en smuk og indbydende anretning oksetartar fra Mineslund med brøndkarse, sennepsemulsion og rugbrød. Og lad mig sige en ting, når man får en sådan drøm af en bid i munden så forstår jeg udemærket konceptet rawfood. Ja for fanden! Det bløde rå kød blandet med fedmen fra mayonnaisen i emulsionen og det lille spark fra senneppen, det stærke i brøndkarken og lækker knas i form af det ristede rugbrød som finish i hver bid. JA TAK.  

 Herren fik dagens ret af okse, confiterede kartofler og syltede løg.

 

Undertegnede fik selvfølgelig Sødam kyllingelever - en selvfølge fordi jeg ELSKER indmad og altid vælger dette, når den mindste chance byder sig - med stegte løg og syltede bergamotte.
Leveren var lynstegt og cremet rå i midten.
Bergamotte. Ikke just noget man støder på til hverdag - med mindre man selvfølgelig er the-drikker. Og dét er man ikke. Vi spekulerede lystigt retten igennem, hvad den bismag dog var? Tankerne faldt lidt hen på noget anis-agtigt og så alligevel ikke? Vores yderst behagelige tjener tog lystigt imod vores gættekonkurrence og prøvede med et smil på læben at få os på rette vej.
Earl Grey?
We were way of.
Nåh? Virkelig? Hvor interessant.

 Som en god afslutning på en god frokost tog vi et par desserter til deling.

 Hyldeblomstgranité med æble. Passionsfrugt og chokolademousse.

                                                                                         VELBEKOMME!!!