Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag

20. december 2013

DAG 14: KUALA LUMPUR: MORGENMAD PÅ LA VIE EN ROSE - IGEN

 Kaffe i lykkelige omstændigheder på La Vie En Rose - undertegnede var henrykt for at kunne få en kulinarisk oplevelse kontra det evige spisekort på Tioman. Hvilken frihed at få fransk cuisine i stedet for laid back kantine kitchen.
 Det franske bagværk til brunchen
 Voila c'est un croissant magnifique! Je t'aime Claus Werner!
Huzoors tallerken som denne gang blev min -
Andeconfit-shepherd's pie. Virkelig god, fransk og selvfølgelig fed.
En champignon og andebacon bruschetta. Denne tog klart prisen blandt de tre. Vanvittig lækker!!
Røræg med røget laks. Jeg er ikke specielt vild med røræg, men laksen nærmest smeltede på tungen..
 Så var der bare tilbage at nyde omgivelserne, udsigten og selve livet.

16. december 2013

DAG 8: KUALA LUMPUR: LA VIE EN ROSE

 Vi tog til brunch lidt ude i kanten af byen. La Vie en Rose - og ja som navnet antyder er det fransk cuisine med en dejlig fransk tjener, smukke omgivelser og bare ren forkælelse for ganen.
 Memsahib havde taget viften med for at få luft - og hun HAR vænnet sig til varmen med sine to år i eksil. - så kan I sikkert tænke jer til, hvordan undertegnede var angrebet.
 Dejlig fransk stemning i varmen og lækre omgivelser.
 Huzoor gæstede damerne.
 Kaffe a la Cafés Richard som i de gode stunder i Paris. Oh la la...
Med æblejuice af cox orange der fik sin egen isspand at stå i.
 Til al morgenmad har de hjemmebagt rbød, croissanter, chokolade croissanter og wienerbrød.
Hertil hjemmelavet blommesyltetøj og banan-abrikosmarmelade.

 Youghurt med banan-abrikosmarmelade i bunden og blommesyltetøj i toppen.
 Memsahib og jeg fik deres originale Egg à la Bénédictine - tartelet med brandade, pocheret æg og cremet trøffelsauce. Et strejf af balsamico.
 ÅHH!! Og englene synger - kan I høre det?
Hver bid var en fest i min mund!
 Huzoor fik en lille andeconfit-shepherd's pie.
En champignon og andebacon bruschetta.
Røræg med røget laks.
 Aftenkortet



1. december 2013

DET SØR'ME DET SANDT DECEMBER

 Det blev den første december, og der skulle der julebages.
Eskillio var ferm til at snuppe kagerne op med paletten, det havde han fuldstændig styr på. Han havde fået en decemberpakke fra Skagen, så han havde faktisk allerede forme til jødekagerne. 
Jødekagerne bestod af:

1 citron – fintrevet skal af den hele og saft af den halve
250 g sukker
500 g mel
1 tsk. hjortetaksalt
400 g smør
1 æg
æg til pensling

Pyntes med kanelsukker eller smuttede og hakkede mandler - her må allergikeren nedlægge veto.
En kapløb uden lige mod tiden, og Ekillio, hvor moderen måtte få kagerne over på pladen, før kuldens stivhed slap op eller Eskillio fik spist dejen. 




Vi tog til julemarked på Svenstrup Gods ved Borup for at få lidt landlige juleindtryk.
Normalt havde jeg nok tyet til en sandwich hønsesalat, men da denne blev hentet op af en bøtte med 'K' på, valgte jeg gullaschsuppen.  ( Mit gæt er, at der nok har stået 'Knorr' på den.... )

Varm, krydret og udemærket. Bestemt ikke som jeg selv eller min mor ville lave den. ( Men måske nok Knorr? )Brødet var ikke hjemmebagt, men stadig godt og sprødt.
Eskillio fik æbleskiver - og til moderens store sukkerforskrækkelse havde Momse glemt at sige uden flormelis og ( ikke-økologisk ) syltetøj.
Et lille bolche-julehjerte fra alle os til alle jer. Glædelig jul!
Vi kastede lange skygger mod ventetiden til en tur i hestevogn rundt i det ganske danske land med skovtrolde i landskabet.

22. august 2012

SVIRELIV PÅ RESTAURANT DAY

 Vi hørte desværre alt for sent om Restaurant Dag ( mandagen op til ), men selvfølgelig tog vi udfordringen op. Temaet blev automatisk, hvad haven bød på.
Det blev til muffins æble/rosmarin og rabarber/basilikum, som det søde indslag.
Alt er økologisk med mindre andet er angivet. Som altid.
 Sommersalat versus noma eller 'Svireliv møder Fyn'

Rygeostcreme:

Rygeost
Crème fraîche
Purløg fra haven
Minimale agurketern ( julienne > brunoise)

Rugbrøds-crumble
Radiser

Serveres i kop med cremen i bunden. Radiserne "plantes" i, disse fungerer således også som ske og det ristede rugbrøds-crumble strøes rundt om som "jord".
Billedet her under er taget efter de første hundrede gæster, og vi bakkede op med andet grønt fra haven idet vi løb tør for radiser. Vi havde også ærtecreme med peberrod med gulerodssticks.
 Vi havde hjemmelavede chips, lavet af vores egne nyopgravede kartofler fra haven. - en reeeeeet langsommelig proces, skulle vi hilse og sige, for dem der ikke har prøvet det selv.
Respekt for Kim's eller Jørgen eller hvem af dem der holder kog i olien.
 Löjhatti bevæbnet med ærtecremen efter stormen af mennesker så småt loddede af, og vi atter fik pusten tilbage.
 Vi ankom til Dronning Louises Bro med masser af mad, køletasker, grøntsager, udstyr og højt humør ved halv elleve tiden. Vi begyndte at sætte vores lille restaurant op i ro og mag. Samtidig drønede politiet med hvinende sirener hen til værtshuset Louises for at stoppe et kæmpe slagsmål, der var rykket ud på Nørrebrogade. Deres bragende brandert var omtrent lige så høj, som solen stod på himmelen. Nuvel vi fortsatte klargøringen.
Lidt tid efter fortrak en gruppe, godt stegt, sig fra optøjerne og satte sig bag ved statuen af pigen og drengen, der stirrer på hinanden. Liiiiige ved siden af os... Vi helligede os stadig klargøringen.

Pludselig kommer gruppen op at skændes/toppes med en mand fra gruppen. Eller rettere sagt: han går løs på dem, og de går fra ham. Lad os kalde ham galningen for nemhedens skyld. Vi forsætter med vores restaurant. Klokken nærmer sig tolv, og dér er vi sat til at åbne.
Et råb lyder, og vi vender os straks - til synet af galningen der nu slår ud efter en stakkels cyklist, der kommer trækkende over broen med sin cykel. Cyklisten beder ham roligt slappe af, galningen slår i stedet ud efter ham imens han skriger: "I KILL PEOPLE!!!" Cyklisten afværger slagene ved at smide cyklen og trække baglæns. Galningen, og dette her sker altså ved højlys dag mine damer og herrer, med blodskudte øjne og spyttet flyvende fra munden samler simpelthen cyklen op for derefter at smide den efter cyklisten???
Som en rutine ser man nu tyve mennesker synkront tage deres telefon op til øret og ringe hundredeogtolv, imens de bakker nogle skridt tilbage. Jeg orienterer mig, at vi selv har tre telefoner i gang. Jeg vender igen blikket mod den utilregnelige, lige tidst nok til at se galningen løfte det ene ben og styrte mod vores bod! Han sparker vores veldækkede bord omkuld? WHAT?! "NOOO!??" råber jeg løbende mod ham, indtil han vender sig mod undertegnede og geniet her smart nok smutter tilbage igen. Tyve mennesker yderligere ringer alarm.
Manden går over mod Uzbekistanboden. Pastis går efter ham.
Vi begynder at rejse restauranten så småt op igen...prøver at danne os et overblik over det tabte service og maden. Vores hænder og ben sitrer. Snart lyder sirenerne igen. Heldigvis tager de den utilregnelige galning med, skønt han er kølet ned.
Vores humør har fået knækket. Alligevel får vi restauranten op at stå. Ganske vidst ikke til klokken tolv, men vi når det før menneskemængderne vælter os med bestillinger. - imens radioen beretter, at politiet netop har arresteret en udenlandsk mand ved Dronning Louises Bro.
Vi vidste ikke, vi skulle have en bouncer med klokken tolv ved højlys dag?
Heldigvis blev restauranten gæstet af så mange dejlige og glade mennesker bagefter!
Det gjorde hele udslaget, og vi havde en fantastisk god dag.
Så tusinde tak for det - I kan forvente, vi tropper op næste gang også!


29. maj 2012

RABARBERMUFFINS MED BASILIKUM OG ÆBLEMUFFINS MED ROSMARIN

 Haven springer ud lidt efter lidt, og vi glæder sig til høsten! Men før det hele går løs, må vi "nøjes" med hvad der byder sig til på nuværende tidspunkt. Her har vi rabarber på banen. Stadig syrlig og grøn og fungerer perfekt til at bryde en sød sag.
 Opskriften er indspireret af Meyers ALMANAK.

200 gram blødt smør
250 gram rørsukker
5 æg ( ét af gangen røres i massen )
100 gram solsikkekerner
200 gram hvedemel
1/2 vaniljestang

Her deler jeg dejen i to portioner.
I den ene portion kommer jeg rabarber og basilikum
I den anden æble ( to øko æbler ) og rosmarin

Bages i 15 minutter ved 200 grader.
Bon appetit!