Viser opslag med etiketten bobler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bobler. Vis alle opslag

18. juni 2017

FREDERIKS HAVE PÅ SMALLEGADE - OG MOON DUO PÅ STENGADE

 Efter en eftermiddag med et par øl på Floss - vi skulle til koncert med Moon Duo om aftenen - kom Löjhatti i tanke om en fødseldagsgave, vi havde glemt alt om. Det drejede sig om en fødselsdagsgave i 2011. En invitation om at tage os to, hendes kæreste og min daværende mand med på Frederiks Have. Grunden til at det måtte vente var, at undertegnede var i syvende måned med vores første barn. Ergo ingen vinmenu til undertegnede, og det ville jo være en skam. Jeg havde allerede i dét år taget en tolv retters frokost på Noma på juicemenu grundet samme graviditet. Men I ved, vandet poppes, barn/børn fødes (hvilket måske er den største forenkling af det vildeste, der nogensinde er overgået min krop. Humor me.), ny verden introduceres, skolestart, stofskiftet stikker af - kort sagt - life (/shit) happens.
Löjhatti kom i tanke om denne gave, som vi sad på Floss, og instantly undersøgte vi hvorvidt om de havde bord. Det havde de. Vi brød op og cyklede mod Frederiksberg.
 Måske hører det sjældenhederne, at to kvinder kommer ind på Frederiks Have og insisterer på både fem retters menu og vinmenu, imens de har en koncert halvanden time senere. I hvert fald var det det, der skete. Vores tjener virkede ikke helt sikker på, det kunne nåes, men hun ville høre med køkkenet. Kokkene gav grønt lys, så vi kørte!


 En lille starter af rygeost og stenbidderrogn og agurk (og sødskærm) - så er foråret i gang!


 Smørristet porre med blåmuslinger, stenbidderrogn, karse og dild.
 Beaujolais Village 2011, Domaine des Ronze.
 Ballotine og sprødt skind.
 Verdens lækreste kyllingeconsommé - hånden på hjertet - jeg ville elske en fondmenu til hver servering foruden vinmenuen.
 Condado de Haza 2009, Ribera del Duero.
 Lammeculotte og lammepølse med pastinak og ramsløg.
 Löjhatti har jo siden starten af tyverne været glad for sherry, så denne faldt jo i god jord hos hende.

 Rødbedeformage med vaniljesyltede gulerødder samt gulerødssorbet med et glas Brachetto, Borgo Maragliano.
 Vores fantastiske tjener og kokke denne aften holdt et godt tempo, og vi nåede det hele. - dét selv om de havde et kæmpe selskab ved siden af. Og som de siger på hjemmesiden, som vi kun kan medgive hold     er stik: "Vi skal nok respektere, hvis I har travlt. Bare giv tjeneren besked om, hvor længe middagen må vare, så skal vi nok sørge for, at I bliver færdige til aftalt tid. Hvis I ikke har travlt, så har vi heller ikke. Vi dobbeltbooker nemlig ikke, så I skal være velkomne til at slappe af, og nyde hele aftenen hos os". 
Vi kommer helt sikkert igen, og slapper af hele aftenen hos jer. Tak for formidabel service!
Vi ræsede afsted mod Stengade. Meget meget meget fulde. Det var ufatteligt meget alkohol for undertegnede på så kort tid - og det havde været ufattelig meget alkohol for undertegnede selv for en hel aften. Jeps sådan er det at være alenemor (,der ikke har det okay med at indtage alkohol i nærheden af sine børn. Hvilket derved udelukker alle familiefødselsdage, familiefester og middage hos venner).
Det var som at spole tiden tilbage, hvor vi kunne nå et smut på Kokkeriet blot fordi vi lige lystede det (spontanitet på den måde er ikke-eksisterende som helt alenemor. Her er det mest spontane, der udfolder sig "ris" eller "pasta" i den blå time). Middagen/gaven blev ikke som først tænkt (lidt ligesom livet ikke for at blive lidt lommefilosofisk her på indlæggets faldereb), men det var et fantastisk eventyr med følelsen af, at på denne aften var alt muligt. En følelse af uovervindelighed og frihed - og fuldskab sikkert også. Den første vi mødte, da vi trådte ind ad døren på Stengade til den igangværende koncert, var selvfølgelig (selvfølgelig) eksmanden. Der var tænkt ind i gaven, da den blev givet i 2011. Hvor er livet dog ironisk og komisk nogle gange hva'? 

24. januar 2014

NOER I NÆSTVED - NOGET AT NYDE

 Der er mange betænkligheder ved at skulle flytte fra Hovedstaden til provinsen. Kulturlivet er én ting, men i gevinst får man naturen. En bedre og flottere variation af årstiderne.
Min største skræk var spisestederne. Eller mangel på samme. For pizza og elendigt cafémad er her masser af. - ganske vidst ikke gode italienske pizzaer bagt i stenovn eller yderligere omtanke for oplevelsen. Nej. Kvalitet skal man lede længe efter.
Men en dag den 24. januar, præcis fire dage før mit verdensbillede ændrede sig radikalt, fandt manden og jeg denne café/blomsterforretning for enden af Jernbanegade. Café Noer's. Og det var faktisk som at være hjemme ( i København red. ). Her havde man en holdning til varerne og en forkærlighed til dét, man serverede.
Vi havde netop afleveret den førstefødte i vuggestue og blev mildest talt henrykte, da vi erfarede at kaffen var af perfektion.

Jeg, der var i ottende måned, fik en super lækker brunch.
Manden fik et brædt med fem forskellige tapas.
 En delikat lille og luftig omelet med ost og skinke.
 Café latte og en crossant - en følelse af at være langt væk fra provinsen og tættere på Provence!!

 I deres boutique kan man man købe en blomst, buket og gourmet varer med hjem.
Det bliver et klart JA her fra, og vi vender med sikkerhed tilbage.


15. december 2013

DAG 2: KUALA LUMPUR: COCKTAILS PÅ CIRCUS

 Efter en fed morgenmad og prøvning af Memsahibs nye ring ( vielsesringen ) blev det tid til en cocktail I Pavilions Circus på Jalan Bukit Bintang, imens vi ventede på vores massagetid hos Adonis...umiddlebart lød det da meget fint med en adonis massage efter en eftermiddags cocktail, men vi vidste heller ikke helt hvad vi kunne forvente os...
 Vi startede ud med en La Via En Rose på gin, martini dry rose water, sukkersirup og lemon bitter. Fandens stærk!!! Vi gispede efter vejret ved hvert indtag, så den holdt længe.

 Smilet var bredt efter La Vie En Rose, og skuffelsen var stor da Adonis stadig ikke var klar til vores full body massage.
 Så vi gik i baren i Circus igen.
Denne gang tog vi hver en Bubbly - vodka, guava juice og grenadine, toppet med mousserende vin.
"This drink will compliment a bubbly mood or put you in one if you're not quite there yet."
 
 Vi blev klar til massagen. Med et friskt boblende humør.
 Dette var, hvad der lå til os på briksen da vi kom ind...
 Ja kønne var ikke...

 Og det boblende humør ville ingen ende tage...massagedamerne nåede at blve rigtig trætte af os..med god grund. Men det var damer, og ikke mænd, der masserede os.

10. august 2013

TANTE ØST'S BRYLLUP

 Klokkerne i Trinitatis Kirken ringede ind for det smukke brudepar, og som sidste gæst fik jeg svinget mig ind på en af rækkerne.
 Desværre havde præsten frabedt sig billeder op ved alteret - ellers havde det første kys som mand og kone eller bekræftelsen også været foreviget på bloggen.
Men her kommer de smukke mennesker i hvert fald ned ad gulvet som rette ægtefolk at være.

 TILLYKKE!!!
 TILLYKKE TIL DE SMUKKE NYGIFTE!!!
DYT TRE GANGE!!!
 I Kongens Have var der reception og forfriskninger i form af bobler til alle fremmødte. Her minglede vi, imens brudeparret forsvandt ud med en fotograf for at forevige øjeblikket. - bagefter var der i to hold historisk vandring rundt i Københavns gader med guide.
 Den fantastiske bryllupsfest blev holdt på Tribeca NV på Bygmestervej 2, der er en lille oase i Nordvest med masser af rustik italiensk charme og lækker lækker mad.




 Antipasti de la casa: bresaola med parmesan, vitello tonnato, salami og tapanader.
Fuldent smagfuldt!
 Pastaretten var ravioli med perfekt stegt kammusling, parmesan og trøffel.
 Mmmmmmmmmmmmmmm...den smeltede på tungen...!!!
 Hovedretten var kalv medhvidløgssmør, asparges og bagt kartoffelmos.
Jeg er ikke den store kødspiser, men dette var perfekt tilberedt!
 Foruden de mange nationale som internationale taler var der også en gætteleg for gommen om hans brud - jeg vil bare indskyde, at jeg med mine rødvinspletter havde alle sammen rigtige.
 Tre slags ost. Taleggio, pecorino og parmesan.
 Så kom vi til brudevalsen - parret havde ikke øvet sig - til stor morskab for alle gæsterne, idet de vidst aldrig helt fandt hinandens takt.


 Strømperne blev klippet, buketten kastet og dansegulvet blev skudt i gang!

 Der var løbende frisklavede pizzaer i baren til undertegnedes store fornøjelse!
Pizza har de helt styr på at lave!