BERLIN : HAMBURGER BAHNHOF - SARAH WIENER

 Geniet her havde nået alt på sin data-indsamlingstur og havde et par timer, før toget gik fra Berlin mod Danmark. Ergo var der lige tid til at smutte forbi Hamburger Bahnhof  inden take off. Der er mulighed for store skabe, hvis man har bagage med - modsat Hauphbahnhof er disse gratis.

Photo bomber. Men hun passede godt til genspejlingen af væggen bag mig. Så hun får lov at blive.

This always gets to me. Optical illusions. 

 Et smut på Sarah Wiener - for hvornår finder man noget igen på togturen på vej til Danmark, man har lyst til at indtage?

 Hjemmelavet rødbede-ravioli.

 Quark-knödel med blommekompot - jeg havde tænkt mig en apfelstrudel, men den var desværre udsolgt. Denne var...mærkelig. For en der ikke er specielt meget til desserter, var dette...ja det var fandeme mærkeligt. Både i konsistens og smag. Meget fast dej - på ingen måde let - med smag af vanilje. Blommekompotten var god til gengæld. Så den blev spist op. Knödlen not so much. 

  Robert Indianas 'Imperial Love' pop art skulptur foran Hamburger Bahnhof ledte mig for en stund til New York - nærmere bestemt hjørnet af Sixth Avenue og 55th street p Manhattan - hvis læser skal slutte med et stykke musik i tankerne, så bør Rage Against the Machines album 'Renegades' nævnes. Her er bogstaverne R A G E placeret over samme "tema" som 'The Love Sculpture' på Manhattan,  kunst i det offentlige rum, der er blevet fotograferet i uendeligheder og minder os midt i de neonglødende skyskrabere om noget så basalt som 'kærlighed'.

It's only love - give it away.

WORLD PRESS PHOTO 13

 Politikken ligger på dørmåtten.
Den huser 24 sider fotografier om dette års World Press Photo 13.
Jeg tager afsted til Politikens Hus med det samme!

 Ovenstående og nedenstående reportage fangede mig især. De var desværre ikke repræsenteret på udstillingen.  

 Et overview af den ene side af udstillingen.
Jeg har haft fornøjelsen af denne årlige udstilling i ganske mange år.
Jeg vil dog sige, jeg aldrig har grædt så meget som ved denne. Det skyldes de mange forfærdelige billeder af sårede eller døde børn. Følsom eller at jeg selv er blevet mor kan ligge til grund for min bevægede oplevelse? Det er muligt. Jeg synes, dette års udstilling er mere lige ind til benet end de forgangne år. Under huden. Uden hud.
Men det er utrolig vigtigt, at disse billeder kommer frem. At vi også får andres rædsler at se i vores trygge land. Og, måske kun for en kort stund, tvinges til at tage stilling.
Jeg vil klart anbefale dette års udstilling af 'WORLD PRESS PHOTO.'

YINKA SHONIBARE MBE PÅ GL STRAND

 Findes der noget bedre end at tage på udstilling?
Måske for nogen, men for mig rummer det en helt speciel fornemmelse af spænding og unik ophøjet følelse. En kildren i maven! Alt kan ske!
Og hvad gør man, når man helt tilfældigt erfarer at man har dagen til sig selv?
You embrace it!
Egentlig var planen at smutte i Grand ( jeg kunne også have skrevet Biografen, idet alle alligevel ville vide præcis hvilken jeg hentydede til. Den eneste biograf for undertegnede - som huser selv samme følelse af spænding ) for at nå Kvium filmen 'Det Skinbarlige Øje' af Peter Klitgaard. Visningen er blevet forlænget til og med den 9. oktober. Så skynd jer!

Undertegnede havde benyttet app'n ( som godt kan anbefales - gennemført flot og stilistisk tilsvarende det håndgribelige program, hjemmesiden eller de opdaterende nyhedsmails ) til Grand Teatret, og dagens filmfremvisning ville først finde sted 17:30. Det er kun i weekenden, at man også har chancen kl. 10:30. Og kun denne weekend med, for det opmærksomme øje, for at nå at se 'Det Skinbarlige Øje.'
Nåh det var vidst reklame nok. ( NÆPPE!!! Tænker det store Kvium fan, som undertegnede er. )

Nuvel.
Jeg tog på GL STRAND for at nyde Yinka Shonibare Mbe's udstilling 'FABRIC-ACTION'

 

 Og lad mig starte med at rose deres toiletfaciliteter - er det ikke netop som at komme hjem hos en bekendt? Selvfølgelig ville jeg aldrig selv bruge håndklædet, nu var der også papirstykker at tørre sine hænder i. Men det skaber en god og hjemmelig atmospfære for et ellers ophøjet ( og højpandet ) sted. Og så kan man jo kun glædes over, der ingen håndtørrer er - disse bakteriespredere skal man i dén grad holde sig fra at benytte, da de blot hvirvler alle bakterier i rummet op og rundt. 

 Som noget nyt har GL STRAND nu en biograf der periodevis looper nogle kunstfilm.

 Kunstforeningen GL STRAND husede i slutningen af 2010 en fantastisk udstilling med det intet mindre end geniale multitalent David Lynch. Udstillingen hed 'THE AIR IS ON FIRE.' Mine forventninger var tårnhøje, og de blev indfriet til fulde.
Den nuværende udstilling efterlod mig ikke helt så euforisk.