På en helt almindelig fredag aften var vi på jagt efter lidt mad. Og 'lidt' er som oftest udgangspunktet, hvorefter der som regel går sport i den og vi atter overæder. Men denne aften var der vitterlig kun plads til LIDT mad. Vi havde spadseret fra GRAND, hvilket vel nok var hovedårsagen til at vi befandt os på Strøget. For det er langt fra stedet, man bliver fristet og forført til en bid mad. Nuvel. Vi endte vores rute ved Kultorvet, hvor Löghatti kom med det geniale indfald at tage et smut på EL TAPEO. Det gjorde vi.
Vi håndplukkede lidt let ud fra kortet. Selvfølgelig går man ikke uden om Pata Negra, når den sådan tilbyder sig selv. Og således røg vi altså atter ud i et madorgie. Godt beværtet af to søde tjenerinder, der var meget opmærksomme på os to blandt tre etager fulde af glade spisende gæster.
Aftenens regning endte på sølle 405kroner, hvilket må siges at være meget billigt for så overdådigt et måltid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar