'HJERTEANFALD I BEOGRAD'

Hjemvendt fra Barcelona bekræftes liggepladserne på næste års Roskilde af Löjhatti over sms før et langt bad indtages. Opfølgende sms brummer på terrazzoen bag badeforhænget.

”Har du for resten set, at Søde Jan er død?” vibrerer forlængelsen af højre hånd på badeværelsesgulvet.

Sonnergaard død?

"Hjerteanfald i Beograd (det lyder næsten Sonnergaardsk)" vibrerer terrazzogulvet igen. 

Jeg erindrede straks første møde med ham gennem ’Radiator’ og senere resten af trilogien. Og mine tænder føltes løse. At han tog sin egen vin med på Noma og gav pot i drikkepenge. At SorteM havde stødt på ham på Jernbanecaféen, og han havde været betaget af hende fra første øjeblik. - det kunne i grunden være et hvilken som helst brunt værtshus, så var Søde Jan tilpas. Dette møde førte til flere møder, men aldrig til gengældt kærlighed skønt han fløj Europa rundt for den rette chokolade, nødder og likør – han var den fødte vært.

Disse historier fra disse møder bredte smil på mine læber, når jeg stødte på Søde Jan på eftermiddage på Floss. Det var i sig selv et kapitel, når Søde Jan holdt hof i baren. Han serverede sine små medbragte fine kager fra enten La Glace eller Dessertdragen for sine gæster på barstolene ved sin side. Den naturlige del af Floss nemlig Kim og de andre tørstige stamgæster sad fint med hver en lille fin kage foran dem samt et lille fint glas med væske, hvad der nu måtte passe med kagerne, af brunlig substans.  

Hele scenariet, og i det hele taget at Kim kunne balancere oprejst på en barstol i så lang tid, på dette falmede fantastiske sted, var en novelle i sig selv. Faktisk tror jeg, det er det eneste føde jeg nogensinde har set Kim indtage. Jan var den fødte opvarter. Og han kastede et særligt lys over stamgæsternes ansigter og de gulmalede, men bruntilrøgede vægge på Floss med hans tilstedeværelse. Nogle gange var der flere munde end antallet af kager, og med kniv delte værten kagerne så det passede med antallet af munde. Som Jesus delte brødet. 

Og her sad de. Her sad de ellers usynlige i samfundet og smagte i stilhed på tilværelsen. De var blevet set. De var blevet opvartet. Der var noget ganske smukt og ømt over dette scenarie. Som en radiator varmede han stedet op til et ophøjet niveau for en stund.

Bag mig fra min udkigspost til dette lille teaterstykke hang det store lærred med ordene ’Søde Jan’ opkaldt efter værten selv. En værtensmand i denne verden. ’Søde Jan’ som er titlen på cocktailen, Floss har opkaldt efter Sonnergaard selv. Om den serveres efter den egentlige opskrift vides ikke. Men opskriften forlyder således: grappa, rom, vodka, marchino, cointreau, angustura, isterninger, et cocktailbær samt en knivspids kokain.

Jeg, Floss og - som Claus Høxbroe skrev – alfabetet vil savne Søde Jan.  

I verden og i litteraturen.

Nu skal folk seriøst stoppe med at dø i år.