Sider

25. maj 2017

JAGTEN PÅ 'DEN BLÅ ANAMONE' OG GEO CENTER MØNS KLINT

 Sidste år gik jagten på Oldes minde fra barndommen om den blå anemones beliggenhed, og vi endte med at den blå balkan anemone ved tipoldernes grav. I år satte vi ud for at finde den ægte vare. Denne gang gik vi efter undertegnedes barndomsminde. Møns Klint. Og vi skulle ikke mere end halvtreds-hundrede trin ned mod vandet, før den var at finde.




 Akkurat så betagende som jeg huskede og forestillede mig den. Og ja. Jeg plukkede den. Det må man så ikke. Jeg erfarede, efter den lange rejse ned ad trapperne til vandet med en treårig på armen og op ad trapperne, at alle planter i området var fredet. Så jeg beklager. Dybt. Men eftersom de var plukket, ville det være åndsvagt ikke at presse dem. Jeg havde for en gangs skyld undladt at medbringe kalender - idet tasken skulle være så let som muligt - så det måtte blive i undertegnedes pung. Dette gav naturligvis bagslag, hybris, da der skulle betales i Geo Centerets café Sommerspiret og rødderne  sladrende stak ud af pungen. Kassérens formanende blik mødte mit skyldige og undskyldende blik. Jeg nikkede. I know. Han nikkede. Don't do it again. Og så snakkede vi ikke mere om det.
 Frokosten bestod af nedenstående. Ungerne fik hver en Dino Madpakke. Jeg tænker, det ville klæde cafeen at gøre al mad økologisk. Ja vi er i Udkantsdanmark, og det er måske ikke københavnere der benytter stedet mest, men nærmere tyskerne. Derfor vil jeg nu alligevel give denne opfordring videre. Der MÅ simpelthen være økologisk landbrug i lokalområdet. For vegetarer (her findes en vegetartærte med grøn salat og pesto) eller veganere vil jeg anbefale at medbringe en madpakke, og der er masser af betagende steder at indtage denne i området. Det er ikke gastronomi på højt plan og ikke værd at rejse efter. Men kombineret med en klatretur til vandet og en dag i Geo Centeret går det an. 

 Mormor og undertegnede delte denne oven på den grusomme stigning både ned og op fra vandkanten. Måske ikke økologisk, men i det mindste lokal. Og ja. Jeg har hypermobile led. Den er ikke brækket. 

Og nu til det fede! Fra interesseret til nørdet eller en børnefamilie med børn i alle aldre er Geo Centeret i den grad et oplevelsescenter, der henvender sig til alle. - hjemmesiden tager sig ikke lige så godt ud på computer som på mobil (eller Iphone i hvert fald). Den er virkelig flot! Fuld af lækre indbydende farver i stil med vandets farver på kalkgrunden. 
Indgangen for en voksen koster 140,- og 95,- for et barn. Men billetten er fungerer faktisk som et årskort, og man kan derfor benytte samme billet resten af året. Se dét er sejt! Tag den Den Blå Planet og ZOO!!
 Vi blev ved udstillingens start mødt af en formidler, der spurgte om vi havde lyst til den lange eller den korte introduktion. Det er bare så fedt, når man møder folk der bare ELSKER deres arbejde!! Vi tog den korte, idet bananerne allerede var strøget afsted. Udstillingen rummer mange stenfostre og fosiler, men der er i den grad også meget interaktivt at give sig i kast med. Der er  vand, is, ild, grus, luftblæsende montre (jeps elementerne er godt i spil), klatrevæg, tegneborde, skattejagt, 3D film, løbemaskine hvor man løber foran en skærm som en dinosaur eventuelt konkurrende mod en ven. 

 Her over ses eksempler på, hvad der indeholder kalk. Disse ting hænger i loftet, spændt fast med reb, der kan trækkes i nede på væggen.



Geo Centeret Møns Klint er bestemt værd at besøge!! Værd at rejse til og at besøge skulle man feriere i Danmarks sydspids og Knuthenborg ikke kan udfylde en hel uge. 
- men vogt jer for at jeres børn ikke rører ved legetøjet i butik Orkidé! Selv det i tyve centimeters højde er ikke til at lege med. 
Måske man så skulle fjerne det fra børnehøjde..? Eller sætte det i montre? 
Det var dog kun én af de arbejdende i butikken, der fik en hjerneblødning over at den treårige satte to dinosaurusser af træ (ikke pakket ind) til at kysse med hinanden og skældte ham ud. 
Chiiiiill woman. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar