(ENDELIG) OSCAR - HÆDREDE LEONARDO DICAPRIO I ’THE REVENANT’

'Best Picture' og 'Best Original Screenplay' gik til ’Spotlight,’ der har været vist forfilm til i Grand, og havde premiere i Grand den 25. Februar. Filmen om The Boston Globe’s undersøgelse og afsløring af børnemishandling inden for den katolske kirke med MichaelKeaton (den bedste Batman! ’Batman’ (1989) med Jack Nicholson som Jokeren og Kim Bassinger, der blev til Catwoman i ’Batman Returns’ (1992) og Danny DeVito som the Penguin – som undertegnede var rædselsslagen for, da jeg så dem med min far. Måske står netop disse som de bedste Batman film, idet det ikke handler om latterligt udstyr, men om selve universet. Og ja kun disse to er produceret og instrueret af eventyrs univers-skaberen Tim Burton – hvis du mener, du har hørt hans navn før er det ikke helt usandsynligt. Du kender ham måske fra film som ’Pee-wee’sBig Adventure’ (1985), ’Beetlejuice’ (1988), ’Edward Scissorhands’ (1990), ’The Nightmare Before Christmas’ (1993), ’Ed Wood’ (1994), ’Mars Attacks!’ (1996), ’SleepyHollow’ (1999), ’Planet of the Apes’ (2001), ’Big Fish’ (2003), ’Charlie andthe Chocolate Factory’ (2005), ’Corpse Bride’ (2005), ’Sweeney Todd: The DemonBarbar of Fleet Street’ (2007), ’Alice in Wonderland’ (2010), ’Dark Shadows’ (2012), ’Frankenweenie’ (2012) eller ’Big Eyes’ (2014) – og udkommer med ’MissPeregrine’s Home for Peculiar Children’ her i år 2016. Undertegnede er født på årets tredie sidste dag i 1982, og har derfor oplevet hele hans repertoire. De der bevægede mig mest var ’Beetlesjuice’ for morskabens skyld. ’Edward Saksehånd’ - jeg var helt fortryllet af universet og kærligheden i denne film – her startede min forkærlighed for Johnny Depp og Winona Ryder. ’Ed Wood’ og ’Sleepy Hollow’ – de bør bare ses. Desværre stopper min betagelse efter ’Big Fish.’ ’Big Fish’ er en fantastisk film af et eventyr om at miste, hvor fantasi bliver levende og man står tilbage med minderne om et menneske man har elsket. Faderens løgne viser sig at have været sandheder – hvor ville jeg ønske denne befrielse for mine børn. Den rørte mig dybt. Desværre, synes jeg, at Burton herefter mistede grebet om at skabe en fuldent film. Utroligt flotte film ja. Men jeg har manglet noget ved de senere – eller måske er jeg bare blevet for voksen til dem) og (’Birdman’ (2014)) Mark Ruffalo (’The Kids Are All Right’ (2010)).

Den mexicanske filminstruktør Alejandro Iñárritu har igen begået kunst. I min optik er det dog ikke så overlegen kunst som ved ’Birdman or (The Unexpected Virtue ofIgnorance),’ hvilken The Academi Awards så fortjent præmierede med hele fire Oscars for Best Motion Picture, Best Directing, Best Original Screenplay og Best Cinematography. Filmen vandt 178 ud af 253 nomineringer. Jeg er altså ikke alene om hverken min beundring eller betagelse af denne film. Faktisk er denne film lige præcis den åbenlyse grund til, at film skal ses på det store lærred. Her fortæres det meste af oplevelsen ved at se den på et skaldet tv i hjemmet – så kan du have købt nok så meget unikt Ikea eller Panton, lavet NoaNoa neutralt pastel univers ud af dit hjem med unik selvbygget europapalle sofa eller seng. Det er underordnet. Dit hjem er ikke en biograf. Du har ikke ydet noget for at gøre dig fortjent til dette mesterværk og alt det arbejde der ligger bag. Og måske er det alligevel også tabt på dig, hvis du kun tænker på de sparede penge. Så er kunst, i det hele taget, nok ikke dig. Af film af Iñarritus hånd kan nævnes den virkelig gode ’Amores Peros’ (’Love is a Bitch’) (2000), ’21 Grams’ (2003 ) – som egentlig er okay god, men desværre ramlede sammen med en trend i samtidens film om en fragmenteret kronologisk gennemgang og det farvede i den grad min mening om den den gang, fine ’Babel’ (2006), magisk realisme og meget fine ’Biutiful’ (2010) for så at skabe ’Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance)’ (2014) der er en hel liga for sig selv – og uden sammenligning med hans tidligere film. Den er et fuldkomment mesterværk. Med ’The Revenant’ vandt Iñárritu enOscar og en Golden Globe for Best Director og yderligere en Golden Globe forbedste dramafilm.

Emmanuel ’”Chivo”Lubezki vandt en Oscar for Best Cinematography, og er dermed den første kamerafører nogensinde der har vundet en Oscar hele tre år i træk. Han vandt en Oscar som Best Cinematography for ’Birdman’ i 2015 (alt andet havde også været utilgiveligt) og for ’Gravity’ i 2014. Her skal dog lyde en opfordring til alle kvindelige kameraførere verden rundt: Kom i gang! Ud af de over femhundrede nomineringer over otteogfirs år, har der aldrig været én eneste kvindelig. Og selvsagt ingen kvindelig vinder.  

Selv bjørnen i filmen var en mester, ifølge Wulfmorgenthaler i hvert fald:

Leonardo DiCaprio vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle - det var tredie gang, han vandt en Golden Globe. DiCaprio spillede under minusgrader og spiste rå bøffel lever, imens de skød filmen som gik halvfjerds millioner over budget.  Pyt. Et greb i lommen.

Den største kærlighedsscene jeg kan nævne, eventuelt grundet mine daværende blot tretten-fjorten år, er stadig til dags dato scenen i ’Romeo + Juliet’ (1996) hvor DiCaprio ser Danesgennem akvariet for første gang. Hele filminstruktøren Baz Luhrman’s maximalistiske og overdådige univers samt de to hovedrollers sublime skuespil tryllebandt denne grunge teen. Og soundtracket blev spillet tyndt. Baz Luhrman står blandt andet bag hysteriske ’Strictly Ballroom’ (1992), overdådige og fuldendte ’Moulin Rouge!’ (2001), irriterende voiceoverede ’Australia' (2008) og overfladiske ’The Great Gatsby’ (2013).

Nåh. Vi har været vidt omkring.

Allerede dengang i 1996 var der ingen tvivl om Leonardo DiCaprios åbenlyse talent. Derfor er det underligt, at han først nu med sine enogfyrre år belønnes for det. Efter hans præstation i ’The Revenant’ er det så velfortjent, at han har fået en Oscar. Jeg så denne film midt i et tilbagefald i minusgrader i dansk vejr, og havde frosset i et par uger. Jeg frøs ikke uden for igen efter at have set denne film. I to timer og seksogtredive minutter spillede DiCaprio næsten kun over for sig selv. Der er meget lidt dialog i denne film. Men det føles faktisk ikke sådan. Det er muligvis den levende kameraføring skyld, at man ikke keder sig. Men DiCaprio bærer virkelig denne film.

Jeg var imponeret over hans portrættering af en hævngering fader. Men jeg var endnu mere imponeret over hans takketale, da han vandt sin Oscar. Som det miljøbevidst ansvarlige menneske han er, benyttede han muligheden til at flytte fokus fra ham til klimaændringerne i sin tale:

 “…Making ’The Revenant was about man’s relationship to the natural world. A world that we collectively felt in 2015 as the hottest year in recorded history, our production needed to move to the southern tip of this planet just to be able to find snow. Climate change is real. It is happening right now. It is the most urgent threat facing our entire species and we need to work collectively together and stop procrastinating. We need to support leaders around the world who do not speak for the big polluters and the big corporations, but who speak for all humanity for the indigenous people of the world, for the billions and billions of underprivileged people who’ll be most affected by this. For our children’s children.  And for those people out there whose voices have been drowned out by politics of greed. I thank you all for this amazing award tonight. Let us not take this planet for granted. I do not take this evening for granted. Thank you so very much.”

’The Revenant’

’The revenant’ kan oversættes til ’en person, der returnerer (som det franske verbum ’revenir’ - at komme igen) efter lang tids fraværen.’ Dog har ordet en dobbelt betydning på engelsk, idet det også betyder ’at gå igen’ – ’at genopstå,’ ’at vende tilbage fra de døde.’ Altså et genfærd.

Forfilmen havde med sit pulserende beat, intensiverende vejrtrækning på lydsiden og smukke, men ubarmhjertige landskab på billedsiden allerede skabt en forventning i undertegnede. 

Jeg glædede mig enormt.

”Så længe du kan trække vejret, kan du også kæmpe. Bliv ved med at kæmpe.”

Allerede ved filmens start er der paralleller til kameraføringen i ’Birdman,’ der ligner et ’one take’ som kameraet dansende snurrer rundt om menneskene og indgyder beskuer med en smule køresyge. Fra mand til indianer til mand. Forvirringen er total. Netop som ekspeditionens forvirring er total, da de angribes af en regn af pile. Denne form for kameraføring sætter naturligvis større krav til skuespillerne, når der ikke brydes hele tiden. Jeg er vild med det.

Vi introduceres til John Fitzgerald (Tom Hardy), der er pelsjæger i 1820’ernes Midtvesten. Men i dette øjeblik er det ham og ekspeditionen, der er de jagede for Arikara indianerne vil stjæle skindene og sælge dem til franskmændene. Hugh Glass (Leonardo DiCaprio) får resterne af ekspeditionen i ”sikkerhed” på båden og de driver langs strømmen. Glass er ekspeditionens håb og guide hjem til fortet. Glass har sin halvt indfødte søn, Hawk, med sig. Halv amerikaner. Halv Pawnee indianer. Hvilket ikke er velanset, på grund af den tids racisme eller fordi ekspeditionen angribes af ”rødhuder.” Fitzgerald afskyr indianere, da han er blevet halvt skalperet tidligere i sit liv.

Glass angribes af en kæmpe bjørn, da han leder efter mad ude i skoven. Atter her intensiveres scenen af Lubezkis kameraføring, som føles som én lang nervepirrende indstilling. En fed detalje er bjørnens ånde på kameraet, og optikken dugger til. Ja jeg er klar over, det ikke er en rigtig bjørn, og det er en after effect. Men hele scenen er super godt lavet, som DiCaprio flåes rundt og flænses af den kolossale bjørn. Glass skyder bjørnen, og ekspeditionen kommer ham ”til undsætning.” Hans skader er selvsagt enorme. Blodet fosser ud af hans hals, som den syes sammen. Det er meget livagtigt.

”Nordlysvinden kan aldrig besejre et træ med stærke rødder,” hvisker Hawk til sin fader, der falder ind og ud af bevidsthed grundet sine fatale flænger. I en drøm flyver en fugl ud af hjertet på Glass’ døde hustru og Hawks mor…Birdwoman?

Ekspeditionen tager afsted, imens Hawk, den unge Jim Bridger og Fitzgerald melder sig frivilligt (for en løn) til at blive tilbage med den døende Glass som ikke kan klare turen hjem på en båre. De får besked på, at give Glass en ordentlig begravelse når han er død. Dette ønsker Fitzgerald at fremskynde, og han prøver at kvæle Glass på hans dødsleje da han er alene med ham. Hawk kommer sin fader til undsætning i sidste øjeblik. Fitzgerald myrder Hawk for øjnene af Glass, der intet kan foretage sig grundet sine kvæstelser. Han kan end ikke råbe på hjælp, fordi bjørnen flåede hans hals over. Hawk udånder for øjnene af sin hjælpeløse far.

Fitzgerald lokker Bridger med under løgne om angreb af indianere og at de må flygte med det samme. Glass efterlades. I en udgravet grav. Glass begynder sit ’comeback’ med at hive sig hen over den iskolde jord.

I feber-drømme ser Glass Hawk for sig ved en kirke uden tag. Med en kirkeklokke der ringer, men uden lyd. Glass krammer sin søn. Men han er et træ. Med stærke rødder.

’On est tout des savages’

(’We are all savages’ – Savages kommer i øvrigt på dette års Roskilde)

står der på skiltet ved den hængte pawnee indianer.

Kort sagt:

Lad os ikke tage denne verden for givet.

’Vi’ – mennesket -  kommer ikke tilbage, hvis vi fortsætter med at behandle jorden som vi gør nu.

Revenir.

On est tout des savages.

Så længe du kan trække vejret, kan du også kæmpe.

Bliv ved med at kæmpe.