GUDBARNETS KONFIRMATION

Så oprendte den store dag, hvor mit gudbarn trådte ind i de voksnes rækker!
Hvis omgivelserne virker bekendte eller måske slet ikke, kan jeg oplyse at det er Sorø Klosterkirke hvor blandt andet biskop Absalon, Valdemar Atterdag og Ludvig Holberg har evigt hvilested.
Efter højtideligheden skulle konfirmanderne eskorteres fra den imposante kirke til festlighederne. Dengang jeg selv blev konfirmeret for snart toogtyve år siden, var transporten næppe ligeså velovervejet som ved denne lejlighed. Jeg er faktisk ret overbevidst om, at jeg blot kørte med mine forældre.
Det var ikke tilfældet her, hvor næsten ingen forsvandt ubemærket. Javel tiderne skifter.
Nedenunder ses et af de mere økonomiske og kreative af transportmulighederne.

Herunder ses et par af de dyrere udgaver med det flotte Sorø Akademi i baggrunden ( fornemmer man, at man selv har betrædt disse kanter som soraner? ).

Så selvfølgelig skulle gudbarnets sortie da heller ikke gå uanet hen.
Det blev på motorcykel ud af de snørklede danske landeveje.

 

 Gudbarnets yndlingsfarve er neongrøn, som kjolen og hesteskoen vidst også bærer præg af. 

Herunder byder vi den traditionelle forret rejecocktail velkommen på en flad tallerken i stedet for et højt glas. Serveret med hjemmerørt thoussand island dressing, flûte og en vellkomstsang.

Hovedretten var buffet af kartoffelsalat, flødekartofler, pesto-pastasalat, Momses legendariske agurkesalat, jordbærsalat, coleslaw, bulgurssalat, thailandsk ( ? ) nudel/agurkesalat med peanuts, frikadeller og en gedigen rødvinssauce lavet på en seksten timers oksefond. Ja. Den var vidunderlig.

Som førsteviolin ( og anden- og tredieviolin også for mit vedkommende ) for hovedretten var den helstegte pattegris at finde! Og her mine damer og herrer er plads til fordybelse, savl og misundelse. For jeg har aldrig smagt så velsmagende mørt og saftigt stegt svin. Det smagte fuldstændig fantastisk! Og lad mig understrege der er vanvittigt mange flæskesvær, når man steger al grisens hud. Hudorme eller ej - herunder ses mængden af flæskesvær undertegnede satte til livs.

I provinsen har man åbenbart ramsløg i baghaven? Jeg er godt klar over, at har man først haft dem slipper man næppe af med dem. Men sikke et privilegie det er at kunne hente nordens hvidløg i sin egen baghave? Og alle andre urter for den sags skyld.

Til dessert var der vafler og frit valg mellem ni forskellige slags is til stor fryd for alle aldre - kun ens egen fantasi satte grænserne for kunstværket. Mit mesterværk ovenfor matchede godt til Emilies kjole med jordbær, blåbær og turkis guf.  
Nedenunder har Eskillio og Bedstefar fået fat på en vaffelfuld vanilieis.
Godfathers overdrevede version ses ved siden af.

Gudbarnets mor er bager og kok, som billedet nedenunder indikerer - hvilket i særdeleshed har sine fordele ved disse lejligheder. For hold da op hvor er der bare ikke noget bedre end hjemmelavet kransekage! 

                                                   VELBEKOMME OG VELKOMMEN I DE VOKSNES RÆKKER