Sider

18. maj 2013

DUE-STEG HOS MOMSE

En invitation til duesteg fra Momse faldt på et sultent sted.
Ja det er jo ikke fordi, der er så meget kød på det kræ eller den historie. Men der er sgu noget særligt ved de gamle retter - som mest mestres af den lidt ældre generation.
Momse har sin helt egen leverandør af duer. En brevdue-avler hvis duer straffes kontant, og vi nyder godt af, når de falder i tempo.  
Duerne blev brunet i smør, for de blev overhældt med vand for at få fond til sovsen. 
Herunder ses Momses usammenlignelige og fantastiske agurkesalat ( agårk-salat ). Sæt den på listen over ting der skal prøves, inden du dør.
Der var en due til hver - her har jeg dog taget en beskeden portion. Udelukkende for at få plads til mere sovs. Momse kan i dén grad noget med hendes sovser. Den er helt sikkert dødbringende i rigelige mængder. Og fred være med det. Nogle gange må man gå ind i noget med livet som indsats, hvis det er vigtigt nok! Og det var det i særhed i dette tilfælde.
Jeg kan langt hen ad vejen godt leve som vegetar - faktisk får vi højst kød en gang om ugen i dette hjem. Og det kun økologisk. Men på ét punkt vil jeg aldrig vende kødet ryggen, og det er når det kommer til sovsen. For sovsen er min umami. Dét er, hvad enhver heldig kartoffel mangler for at blive lykkelig. Nedenstående version var så tyk og tæt, at den mere havde brug for kniven end kartoflen. Her kommer agurkesalaten ind med lidt sukker til at sparke hjertet i gang igen.    

                                                                                                        AMEN

Ingen kommentarer:

Send en kommentar