Sider

25. februar 2021

GL STRAND : MODERN WOMEN : MED LILLE M

Jeg har det vildt over de fleste museer, og kunstmuseer har jeg det endnu vildere over. Åh! Hvor ville jeg elske at arbejde sådan et sted! Denne dag gik turen til mit elskede GL STRAND og deres 'Modern Women' udstilling - en gruppeudstilling baseret på 53 værker af de finske malere: 

Helene Schjerfbeck
Elga Sesemann
Sigrid Schauman 
Ellen Thesleff

Titlen 'Modern Women' kunne også sagtens være titlen på Danmark 2020. Det år hvor metoo endelig slog igennem i Danmark og modern women finally spoke out. 
Helene Schjerfbeck:
Sigrid Schauman:
Sigrid Schauman:
Helene Schjerfbeck:
Helene Schjerfbeck:
Helene Schjerfbeck:
Helene Schjerfbeck:
Helene Schjerfbeck:

Elga Sesemann:
Ellen Thesleff:
Ellen Thesleff:
Selvfølgelig yder disse billeder af malerierne ikke malerierne retfærdighed. Omvendt laver du ikke en skid på nuværende tidspunkt på grund af lockdown, så det er det bedste du kan få. 
Det giver virkelig noget at se en hel udstilling, som udelukkende består af kvinder. Og ikke bare en udstilling bestående af nulevende kunstnere, men faktisk en udstilling om modernistiske malere. Det værende sig stadig et højaktuelt problem, som GL STRAND skriver, kvindernes manglende anerkendelse. Udstillingen ramte mig på samme måde, som Burning Whitches gjorde det på på Forbrændingen i 2019. Der sker endelig noget i det danske land. Eksempelvis sprang CHART ud med 100% kvindelige kunstnere på CHART 2020 for at sætte fokus på strukturel ubalance af kønnene på kunstscenen. Og hvis du er mand, og har et problem med dette, og eventuelt forklæder dit problem med en bekymring om "det er ikke ligestilling, når det kun er kvinder" - hvor var du med din bekymring fra nu af og al tid bag ud, da næsten kun mandelige/kun mandelige kunstnere blev sat på museumsvægge, festivaler, film osv.? Bare rolig! Du kan stadig nå at lufte dine bekymringer omkring diverse topposter, højesteretsdommere, universitetsdirektører, dekaner på samfundsvidenskabelige og juridiske fakulteter eller de ministerier, der  aldrig har haft en kvindelig departementschef: Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Skatteministeriet, Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet. Heller ikke her har der været en kvinde på posten: Ombudsmanden (jeg gætter den aldrig kommer til at hedde "ombudskvinden," men går direkte over til "Ombudspersonen"), Højesteretspræsidenten, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Kammeradvokaten, Overvismanden (same), Folketingets direktør eller Hofmarskallen. Bare rolig bekymrede mand! Der er stadig masser at tage fat på! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar