Et besøg på BioMio med Veganeren før en forestilling på 'Blumenbach Instituttet' ved Dybbølsbro. - vi havde ingen anelse om, hvad sidstnævnte ville byde på. Førstnævnte har man jo prøvet før. Det er økologisk. Der er mulighed for både vegetarer, veganere og kødædere. Det er dog lidt for kantine-agtigt skønt beliggenheden er at finde i det ellers så happening Meat Packing District.
Man skal selv bestille maden ved kokken i køkkenet og drikkevarerne ved baren, hvor de smider din bestilling ind på dit kort som du til sidst afleverer ved kassen. I'm not a fan. Vi sad i det bløde arrangement frem for de høje borde, så det blev lidt mere hygge end kantine.
Vi fik en Fitness Wok - det gav mening for de to højgravide at work out'en bestod i at indtage mad - med spidskål, kikærter, svampe, brokkoli, peberfrugter, teriaki sauce, sesam og korriander. Veganeren spædede tofu til og undertegnede tilvalgte kylling.
Trods de mange lækre råvarer var smagen aldrig helt oppe at ringe. Vi bad om soya for at peppe retten lidt op. Det hjalp lidt, men retten manglede stadig smag, kant og spark. Bønner og kikærter er for de fleste melede og fortjener i den grad at blive krydret godt.
Nåh. Videre til aftenens kulturelle og spændende indslag. Vi havde kun information om, at teaterstykket foregik på tre etager hvor publikum frit kunne begå sig. Vi skulle snart finde os selv midt i et fire timers langt interaktivt scenarie med psykoanalyser, antropologiske tests, lægetjek, suppe med Meta i køkkenet, messe og folkedans. - preparation til "vandet kommer" og vi var blandt de få udvalgte til at videreføre artens overlevelse. Ikke så små ting endda. Særlig virkefuldt var det at stå i et bælgmørk, koldt og fugtigt rum holdende hænder med ti fremmede mennesker under alarmen alle stemmende i til:
"Det er i dag et vejr - et solskinsvejr!
O, søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til en, som jeg har kær" under stærk ledelse af en ældre dame med skinger vibrerende røst blandt publikum. - og den højgravide der netop havde købt hyacinter dagen før for at glemme rent, at det var vinter - symbolsk for hendes mands utroskab - lod tårerne falde frit og følte et særligt sympatisk sammenhold blandt disse fremmede folk. Midt i dette omsluttende mørke mødte hun en anderledes fred med omstændighederne.
Som klokken nærmede sig elleve svingede de to højgravide sig op ad sporene ved dybbølsbro, oplevede af en uforventet forunderlig aften og med et bredt smil på læben over det fuldførte ved forestillingen.
Efter en varm afsked gik den ene mod bussen. Den anden gik i fødsel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar