Vi blev samlet på Vesterbro for at hylde en færdigbagt reviser, der netop havde talt sin opgave op. Det blev
Madklubben. Som det også fremgår af kortet vælger man selv ( som på de andre restauranter i kæden ), om man er til en, to, tre eller fire retter og man sammensætter selv sin menu.
Vi havde en sød, smilende og meget hjælpsom tjener, som straks spurgte om vi ønskede en stol til Eskillio - allerede ved indgangen var værten utrolig opmærksom og fandt en plads indendørs til Eskillios cruiser. Vi er jo danskere og "vi ve' jo bar' ikk' vær' te' besvær" ( jeg regnede måske med at skubbe det monstrøse køretøj uset ind under bordet - umuligt - eller at den kunne stå i gården i håb om, der ved hjemturen ikke lå en sovende overlever fra
Distortion ), men dét havde de helt styr på. Stedet ér også enormt, så det er forståeligt nok at de var så "rummelige".
Herover Krabbesalat med agurk, kinaradise, tomat, mynte, basilikum, dild og brøndkarse. Den var god cremet, men basilikummen var ikke rigtig til stede desværre.
Herunder Brættet med norditaliensk salame, sennep, syltede rødbeder og løg.
Bøffen - grillet oksefilet med asparges. Som var perfekt stegt, hvis man er til den røde stegning. ( Det er jeg selv, men det var spiseren ikke ) Og siger man ikke noget, er det jo dét man får. Men det havde været fint at spørge, hvordan man ønsker sin bøf.
Jeg fik Kulmule med artiskok, tomat, oliven, fennikel og sennepssauce. En god sammensætning der desværre manglede salt og lidt karakter. Det mest fremtrædende på tallerkenen var de forskellige oliven, og det er egentlig lidt synd.
Grillet lammeculotte med urtemayo og sommerratatouille - den sad til gengæld liiiige i skabet. Lækkert stegt kød og lækre grøntsager.
Nye Kartofler er noget, man bestiller ved siden af. De var meget velsmagende med purløg, løvstikke og citron. Retterne er små, så tilvalget er nødvendigt og vi nåede op på tre styks.
En bombe af en dessert: Chokolademousse med appelsin og knas.
Skovbærsorbet med råcreme. En god smag af friske bær.
Vinderen af desserterne: Koldskål-iscreme. Koldskålsorbet med jordbær, sprød chokolade og kammerjunkere. Det var et absolut hit! Og igen valgte jeg forkert. ( Der altid er én ved bordet, som vælger noget, men altid hellere vil have hvad de andre sidder med. Og vedkommende kan bruge hele aftenen på at brokke sig, indtil én forbarmer sig og bytter tallerken med vedkommende. Jeg PLEJER altid at sidde med den bedste tallerken ved bordet menuen igennem. I'm loosing my touch...men jeg brokkede mig ikke over mit valg. Noterede i stilhed blot min sammensatte menu til næste besøg. )
Ost. I min verden slutter man af med ost. Velvidende, at kroppen har brug for sukkeret i desserten til at komme sig over menuen. Det siger
Bo Jacobsen også, men jeg foretrækker stadig min ost til sidst.
Der var valget mellem Comté lagret i ni måneder og Comté lagret i toogtredive måneder.
"Det er jo de færreste, der kan modstå et stykke Comté," som
Claus Meyer jo siger, og jeg er ikke én af dem.
