Sider

14. maj 2012

RODE I KØKKENET

 Svirelivet var med på en lurer, da en af Danmarks bedste kokke underviste på Produktionshøjskolen i Vordingborg. Den gode Thomas Rode med hans assistent 'Lillebror' var på tur for at udbrede sit budskab om stenaldermad, og vi fik lov at smage resultatet. Mmmmmmm
Vi starter med desserten:
Chokolade mousse. Alt er jo selvfølgelig uden sukker, det er en del af konceptet, så det var en lidt anderledes oplevelse at sætte tænderne i denne mousse lavet på mørk chokolade.. UTROLIG bitter og mange af eleverne, der var i de sene teenageår, brød sig ikke særlig meget om den. Jeg synes, den var god, men jeg kunne langt fra spise en hel portion af slagsen. -de lækre bær måtte for min skyld godt have udgjort en endnu større procentdel af desserten. Stof til eftertanke er det da, at vi er så forvænte med sukker.
Herunder pandekager med sauce af grape, tørrede abrikoser og citrongræs.

Og nu til hovedretterne:
Herover laks med muslinger og løg på forskellige måder.
Herunder gedeost med braisserede rødbeder, rødbedeblade, kapers og citron olie.
Herover salat af rødkål, hvidkål, blomkål, rucula, gulerødder og hasselnødder.
Herunder grøntsags spaghetti af gulerødder, selleri, squash, snack peber porrer med kødsovs af andens inderste væsen og bacon. ( Andehjerter, andekråser og andelever )
Denne ret havde måske fået lige en anelse for meget salt, men kors hvor smagte det dog godt! Nu hører jeg så også til den slags, der gerne sidder over når lårene på juleænderne uddeles - råber højest når indmaden bliver fundet mellem sveskerne. Okay der er så heller ingen konkurrence fra familiens side af, al indmad går altid ubetinget til mig. Jeg var MEGET begejstret for denne, ja anderagout, i modsætning til eleverne, som alle syntes retten mindede om leverposteg...skandale...!
Thomas Rode, du kan til hver en tid vinde mit hjerte med denne ret, dét skal du bare vide.
Meatza med svampe, små skalotteløg, tomat, merian, timian, oregano og basilikum. BUM!




Den første af forretterne:
Letsaltet torsk, irgrøn persille olie og dobbeltfløde med stenbiderrogn.
Den var super god! Jeg vil nu mene, trods frygt for at lyde som Thomas Herman, den godt kunne tage lidt mere salt. Jeg tænker, eleverne har sparet lidt mere end Rode ville.
Carpaccio af okseinderlår, mild rosenkåls pure, avokado, perleløg, tomat og macadamia nødder.
Græskarsuppe med chorizo, chorizo olie, grønne græskarkerner og creme fraiche. Virkelig en dejlig version af græskarsuppe!!















Tak for mad Thomas Rode. Det var virkelig lækkert. Jeg er dog ikke heeeeelt sikker på, disse dishes var at finde i stenalderen. Det skulle undre mig meget. Men godt smagte det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar