Sider
▼
11. februar 2012
På FIREFLY ( fireworks this place!) efter den søde finale
Veganeren trak mig hen på Firefly. Atter en gang.
Vi kiggede "kortet" igennem for at finde en passende dessert. Veganeren foreslog en "cheesecake" (generelt er det deres betegnelser, der irriterer mig. For vi ved jo alle sammen godt, at den kage jo ikke har set skyggen af ost eller kvark. Hvorfor så kalde det en ostekage? Veganeren serverede engang 'raw food lasagne' for mig. Indrømmet, det smagte godt. Men et bjerg af skiftevis spinatblade, skiver af squash og rød pesto på toppen har jo intet med lasagne at gøre. En ægte italiener ville jo få en blodprop i hjernen, hvis du serverede lasagne uden pastaplader, pomodoro sauce eller ost. Det ER og BLIVER en salat. Jeg er med på, det er sundt og smager godt. Hvorfor skal det så opkaldes efter VORES mad?), og jeg noterede mig at det nok var dén ting, jeg ville slå mindst ud af.
Vi bestilte på den upersonlige computer.
Den smagte også udemærket. Man savnede da ostens fedme, det gjorde man da, men det gik. Hindbærene bar den langt af vejen. Men til 65kroner? Tjahh det koster en økologisk kage vel nu om dage. Jeg lod veganeren afslutte kagen, idet de dehydrerede mandler ikke ikke var for tørre til at sætte gang i en allergisk kløe i mund og svælg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar