Il Peccato ved Palads

Svirelivet stod i den situation en søndag at vi ville i cinema.
Normalt begår vi aldrig den forbrydelse, det er at se film i Palads, men man kan jo komme på afveje. Da der var en time til forestillingen, gik vi i turistfælden Il Peccato. Vi har før sat ben her, som skrevet og vist, men for at være fair skal man altid gæste en restauration af to gange. Alle kan have en dårlig dag.
Vi fik en prosecco til vores forret;
en tallerken af tre stykker brød: al funghi, parma e gorgonzola e bruschetta.
og til vores hovedretter;
Linguini al vongole, ravioli al parma e gorgonzola. Her fik vi brød med olie til. Lidt sent eftersom det nok nydes før forretterne. Hertil skal siges at skal man dyppe sit brød i olie, salt og peber, gør man klogt i at udstyre bordet med peberkværn i stedet for stødt.
Priserne er ret pebrede ( hvilket ikke findes i kværn ved bordet, men i bistroform ), men det forventes jo med den beliggenhed. Til gengæld kompenserer serveringen for priserne, her var fuldt bemanding (kvinding ) ved bordet og proseccoen blev nærmest revet ud af vore hænder, da
vi på egen hånd ville fylde lidt op. -selvfølgelig med søde smil.Køkkenet er åbent, og de sætter ofte store flammer i panderne - som spiller godt sammen med deres ildindretningen på væggene.
Igen skal der advares mod de små sataner på sidste billede. Tro Svirelivet når de siger, at man langt hellere foretrækker muslingelugt på fingrene frem for det helvede disse vådservietter efterlader dig i.