SOKKELUND - CAFÉ OG BRASSERIE

 Et par trætte forældre traskede fra Zoologisk Have på Frederiksberg med en drømmende Eskillio i barnevognen. Rige på indtryk, dyr og højrystede børn fik de lyst til at afprøve de smukke omgivelser tilhørende SOKKELUND og deres mad ikke mindst. Kender I det, når man passerer et sted og er solgt på stedet? Sådan havde jeg det første gang, jernhesten bar mig forbi dette sted. Selve facaden indbød med det samme til et afstik fra den travle hverdag og et pusterum af ren forkælelse. Eskillio var som sagt gået i seng og hyggede sig sikkert med 'vovvov'er' - der er navnet for alle dyr generelt - af alle afstøbninger, så vi havde god mulighed for at sidde indenfor. Men har man overlevet vinteren i Danmark, så SKAL man sidde udendørs når den mindste lejlighed byder sig. Det er klart. 
Køkkenet lukkede denne aften klokken otte, idet stedet skulle holde personalefest. Det gav os halvanden time. Det kunne vi sagtens nå. Desværre måtte mange efter os, og det var i sandhed mange, gå forgæves. Fortvivlelsen var som bøjet i neon i deres ansigter, og man fældede da også en stille tåre på deres bekostning. 

 Som kortet så fint viser er her et overskueligt udvalg af retter, hvor både kvaliteten og dyrevelfærden er i højsæde. Se dét kan vi lide!
Kyllinger fra Hoppeballe Mølle som får lov at vokse i eget tempo, foder uden antibiotika, masser af plads, motion og slukket lys om natten.
Okser fra Grambogård får lov at vokse i eget tempo, hele sommeren på græs uden kemikalier eller gødning, masser af motion og fast Grambogårdpersonale under opvækstperioden.

 I Spiegelau-glasset fik vi østrigsk Grüner Veltliner fra 2011 af Laurenz V.
"Bouquet af æble og fersken med citrusaroma og et strejf af hvid peber."
En udsøgt perle for ganen og alt i alt fuldstændig perfekt til anledningen.

 Herunder ses det bedste fra Skagen: Skagenskinken fra Slagter Munch.
Anrettet her med saltede mandler, figen og sødskærm.

 Herunder dagens ret: Sprødstegt Hoppeballe Mølle Kyllingebryst med sauté af kål, æbler, kartofler, cremet hønse sauce, godt med dild og de mest fantastiske syltede løg.

 Herunder en Steak Béarnaise - Ribeye af krogmodnet oksehøjreb fra Grambogård med bagte tomater og hvidløg.

 Hertil Sokkelunds hjemmelavede pommes frites og Béarnaisesauce. - som vores søde og imødekommende tjenerinde informerede, at selvfølgelig ville vi få flere hvis vi kunne spise det.

 Men vi var mildest talt helt færdige efter dette overdådige måltid. Faktisk var det så galt, at vi måtte levne. Vores dejlige tjener spurgte, om vi ville have resterne med hjem. Sådan noget ELSKER jeg. Og er der noget jeg elsker endnu mere, er det når restauranten selv melder ud omkring det. Jeg er nemlig lettere elendig til at spørge om det, men hvorfor? Fordi det er pinligt.
Restauranten smider jo alligevel maden ud?
Stopspildafmad.dk du.
Jeg er god til det hjemme, jeg må og skal simpelthen blive bedre til det ude.
Nåh det var en mindre detour.
Et kort øjeblik var vi i tvivl, om vi overhovedet var i stand til at spise det stykke cheesecake vi ved ankomsten fik reserveret af vores gode tjener. Det var det aller sidste stykke, skal det lige siges. Og sådan noget lægger jo et gevaldigt pres på én. Tænk hvis man netop havde plads til netop dét stykke himmelske cheesecake efter en overdådig middag, og så var det gået med en anden hjem? Næh nej.
Men vi måtte trods alt hyperventilere i ti minutters tid, før vi genvandt fatningen og krafterne til at gennemføre desserten. Vores søde tjener var heldigvis meget forstående.
Måske endda også lidt imponeret? Det var vi selv.

Så var den her.
For at fatte stemningen ved dette, kan dette lydspor måske hjælpe jer på vej Paris-Roubaix Choir. 03:12 inde i klippet har I den eksakte følelse. 
Sokkelunds cheesecake med friske bær, fyldig karamel og pistacienødder.
Velbekomme sukkede vi, og var ved at omkomme.

SVIGERMORS DRØM - MED MASSER AF SVIN

Nogle gange tager man sig selv i at lave de samme retter igen og igen og igen. Andre gange få man forvildet sig ind på en hjemmeside, der beskriver en ret der ligger så langt fra ens egen madvaner at man er næsten nød til at forsøge at lave den. Sådan gik det næsten til med denne: Svigermors drøm. Jeg ved ikke, om min svigermor decideret drømmer om denne ret. Har ikke spurgt hende. Men mandens svigermor havde leveret de kæmpe kødboller til fryseren, som egentlig var tiltænkt en karry ret. Der var også karry i. Egentlig hører kalkun til retten, men det kunne godt erstattes af svinekød. Godt. Hertil kom desuden bacon, cocktailpølser, løg, champignoner ( vi brugte danske kejserhatte ), peberfrugt, ananas?, karry, paprika, ketchup? og dijonsennep.
Jeg tilføjede lidt kogte gulerødder, hvidløg og koriander.
Alt i alt en mærkelig ret, der måske smagte okay? Jeg ved stadig ikke, om jeg er fan....Eskillio var. 

 For at få noget velkendt lavede jeg en salat af kogte rødbeder med syrlige æbler og dijonsennep.

SUMMER DELIGHT: MOTHER I KØDBYEN - FED US ONCE AGAIN

 På en helt almindelig lørdag hvor solen, ganske uventet, skinnede højt på himlen, tog vi i Kødbyen for at stille sulten. Vi valgte MOTHER som så mange andre gange før, idet maden er god og her er udendørs servering. - skønt solen kiggede frem, valgte vi alligevel at sidde indenfor. Man ved jo aldrig, hvornår vinden vender.
Vi kom desværre lige inden brunch'en var slut. Eller det vil sige et kvarter inden, og vi fik derfor at vide at der kun var åbent for pizzaer kl. 15.00. Altså ingen antipasti. Der kom folk efter os, der gik direkte ombord i brunch buffetten. - den så virkelig delikat ud. Vi ville, havde vi vidst det var en mulighed, gerne have benyttet os af den. Det må blive en anden god gang. -vi glæder os allerede!

 Vi fik Porcella med hjemmelavet økologisk pølse, porcini svampe, tomat og mozzarella.

 Gorgonzola med 'soft spicy salame,' der er de røde klatter. Den uvidende dansker fik at vide, at det er henkogt pølse og derfor ikke en pølse i den forstand.

 Skønt køkkenet ikke var åbent for Antipati, lykkedes det os at få en tiramisu at slutte måltidet af på. Selvfølgelig er det noget, de har på køl i forvejen. Ikke desto mindre var vi glade for udfaldet.

 Herunder ses deres fantastisk smukke og kuriøse lampeskærme af små Aperolflasker.

SEBASTOPOL - Brasserie og Café

Solen kaster for første gang i år sine stråler på det ganske danske land, og folket suger dens energi til sig. Vinteren har, trods sneens hvide skår, været mørk, kold og lang og nu hungrer vi efter forårets komme! Al modløshed glemmes ved første strejf af solen, og livet bliver atter let og nemt. - som var man i La France! Stemningen bragte os til Sebastopol for lidt let og lækkert fransk.

 Hjemmelavede frites og aïoli. Super enkelt og velsmagende. Hertil en kold Riesling. I forhold til den lette bistro stemning og afslappede café rytme så vidner vinkortet i særdeleshed om en vilje om at gøre oplevelsen fuldent. Det samme gør sig gældende for maden. 

 Moules Frites med hvidvin og urter.

 Salade au chèvre chaud med oliven og bønner. Et par generøse skiver gedeost godt smeltede, så de nærmest drev af tallerkenen og ind i munden. Ét stort skridt tættere på opnået lyksaglighed og dermed også et slagtilfælde. But what a way to go...

 Manden sluttede af med former for grappa, hvor undertegnede tog den sædvanlige cappuccino.
Bonne appetit!