Efter en søndag i selskab med Anh Lê, kan man godt få lyst til at spise Vietnam. Det gjorde vi så. Denne gang blev det i afdelingen i Hotel Alexandra på Studiestræde. Høflig selvbetjening, men uduelige afryddere.
Sider
▼
26. marts 2012
...:::...::..SPIS VIETNAM..::...:::...
SPIS VIETNAM!
Efter en søndag i selskab med Anh Lê, kan man godt få lyst til at spise Vietnam. Det gjorde vi så. Denne gang blev det i afdelingen i Hotel Alexandra på Studiestræde. Høflig selvbetjening, men uduelige afryddere.
Efter en søndag i selskab med Anh Lê, kan man godt få lyst til at spise Vietnam. Det gjorde vi så. Denne gang blev det i afdelingen i Hotel Alexandra på Studiestræde. Høflig selvbetjening, men uduelige afryddere.
24. marts 2012
...:::..::...WOMAN VS. FOOD...::..:::...
Det lignede et afsnit af travel CHANNELs Man v. Food da jeg forleden skulle spise aftensmad. Slagter Friis er altid klar med en god bøf, men denne dag var den altså større end nogensinde før. T-bone-steak med salat. Der var også kartofler og bearnaise (for at det ikke skal være løgn), men der var altså ikke plads på tallerknen. Jeg spiste det hele, så nu skal mit billede på the wall of fame. Jubii!
...::..:::...KANINRAGOUT...:::..::...
Masser af grøntsager, urter, kanin og lidt vin, så har du en fantastisk kaninragout. Den passer sig selv og smager himmelsk.
...:::..::...PatéPaté : TORVEHALLERNE...::..:::...
Når nogen siger frokost i Torvehallerne, tænker vi straks på Gorm Wisweh's pizza. Det gjorde vi også sidste gang vi var på jagt efter frokost selv samme sted. Denne gang besindede vi os dog og besluttede os for at gå lidt på opdagelse. Det gik også meget godt, indtil vi stødte på et skilt, hvor der stod "Steak Sandwich". Så sad vi der. Det viste sig at være PatéPaté's Petit Paté. Som man kan se, var der rucola, steak, æg, syltede løg, bacon og parmesan. Det er altså en god kombination, som jeg selv ikke er bleg for at kombinere i mit eget køkken. Jeg ynder at lave noget lignende selv, men så er bøffen altså noget tykkere og med en god fedtmarmorering, brødet smurt med eksempelvis bearnaisesmør eller -mayonnaise - dét er en aftensmad værdig. Denne steaksandwich var bestemt en frokost værdig og det var en ganske hyggelig beværtning, der udelukkende serverede alkoholiske drikke. Man kan dog få et glas postevand, hvis man skal tilbage på arbejde. De har desuden en bogbutik på den anden side af gangen, BOOKS4COOKS. Her kan man finde kogebøger og der afholdes også forskellige arrangementer. Signe Wenneberg afholder f.eks. boglancering og bogsignering her d. 31. marts, SPIS DIN HAVE. (Ja, jeg har stjålet billedet fra Signe Wennebergs hjemmeside, her)
23. marts 2012
...:::..::...RESTAURANT COFOCO...::..:::...
VIP-menu: RESTAURANT cofoco.
Fantastisk dygtige og rare tjenere vartede os op hele aftenen. Den virkelige udfordring denne aften lå i at øge indtaget markant i forhold til en typisk aftensmad. Vi klarede os flot igennem alle retterne. Her er hvad vi fik: Torsk med rygeostcreme, dild og kærnemælk. Fiskesuppe med hytteost, persille og kammusling. Sandart med Karl Johan-valle-sauce og syltede svampe og friske jordskokker. Andeconfit med stegt hjertesalat og brødsauce. Kalvetyksteg med selleri, citron og sauce med kalvebryst. Chokoladebar med kakaosorbet og hasselnød. Forskellige karameller og masser af ost, knækbrød, kompot og syltede pærer. Det var fantastisk!
GOD FORNØJELSE OG PÅ GENSYN!
22. marts 2012
Eskillio WONDERBABY
Godmorgen! Eller middag for den sags skyld.
YAY! Jeg sad ved computeren igår og prøvede at finde ud af, at lave mit eget login til bloggen.
Det lykkedes endelig! Hurra! ( Jeg havde nogle set backs, der hed gylp efter for voldsomt indtag i mælkebaren og måtte så sove den ud bagefter i vuggen. )
Herunder ses en lækker sommermad, skønt foråret netop lige har vist sig, som jeg under at servere for min mor efter en lang nats renderi.
Skiver af et tu-tu-tusindkernebrød med creme cheese, avokado, basilikumblade, citron presset ud over i bitre stråler ( for at bryde med den fede avokado og creme cheese ), salt og masser af peber! Værsågod!
YAY! Jeg sad ved computeren igår og prøvede at finde ud af, at lave mit eget login til bloggen.
Det lykkedes endelig! Hurra! ( Jeg havde nogle set backs, der hed gylp efter for voldsomt indtag i mælkebaren og måtte så sove den ud bagefter i vuggen. )
Herunder ses en lækker sommermad, skønt foråret netop lige har vist sig, som jeg under at servere for min mor efter en lang nats renderi.
Skiver af et tu-tu-tusindkernebrød med creme cheese, avokado, basilikumblade, citron presset ud over i bitre stråler ( for at bryde med den fede avokado og creme cheese ), salt og masser af peber! Værsågod!
...:::..:...GRØNNE FINGRE...:..:::...
Altanen bugner, alting spirer og de italienske radisser skriger efter at komme i jorden. Selv det stenhårde popcorn (Zea mays everta) har meldt sin ankomst nu (Hvilket jeg anså for højst usandsynligt). Tomaternes kimblade strækker sig efter solen og vi er lige så spændte som planterne på at komme i haven. Påskedagene er i hvert fald dedikeret til havearbejde. Kom så solskin (De revne appelsinsolstråler varmer jo ikke så meget i længden).
21. marts 2012
PLAT DU JOUR: NEW KID ON THE BLOG
Hejsa!
Så er der en ny blogger på Svireliv - mit navn er Eskillio, og nu skal der laves mad!
Mine interesser er fine dining, Michelin restauranter og gedigen madlavning fra egen hånd.
Jeg må indrømme, hovedet på bloggen, at trods min alder af blot tre uger, får jeg lidt hjælp til mine indlæg. Jeg har svært ved at fotografere samtidig med, at jeg selv er på billedet. Og at holde SHIFTknappen nede for at lave store bogstaver. - simpelthen fordi mine arme ikke er lange nok. Endnu.
I modsætning til Plat du Jour, der selv står for alt i deres indlæg. Maden, billederne og blog indlæggene. - hvilket deres medvirken i Aftenshowet igår jo også fastslog uanset skepsis fra alle andre. Det ER altså muligt, at der findes wonderkids - hvilket jeg selv har sat mig for at bevise.
For de af jer der stadig nærer en hvis skepsis til dette fænomen, vil jeg anbefale jer at se filmen 'My Kid Could Paint That'. En fantastisk film om en fire årig pige, der laver de flotteste malerier. Desværre kan hun ikke male på samme måde, når der sættes kamera på. - sådan ville vi jo alle sammen have det. Det er ikke rart.
Her under ses mine forældres morgenplatte efter min fødsel. Lidt tarvelig, men jeg havde jo heller ikke været i køkkenet den dag.
Hvidovres version af en omelet. En halvmåne ganske vidst, men så har det heller ikke mere at gøre med en omelet. Smag var der heller ikke noget af. Nu tænker I sikkert, hvordan kan jeg vide det? Ja jeg spiser stadigvæk modermælk, og netop af dén vej smagte jeg omeletten. Jeg har former for mundskænk på i alt, hvad jeg indtager. Det kan med sikkerhed i stemmen laves bedre, et skridt i den rigtige retning ville være at bruge rigtige æg og ikke fra dunk.
Lidt frugt, en udemærket blåbærmuffin og en grov müslibolle med chokoladestykker.
Så er der en ny blogger på Svireliv - mit navn er Eskillio, og nu skal der laves mad!
Mine interesser er fine dining, Michelin restauranter og gedigen madlavning fra egen hånd.
Jeg må indrømme, hovedet på bloggen, at trods min alder af blot tre uger, får jeg lidt hjælp til mine indlæg. Jeg har svært ved at fotografere samtidig med, at jeg selv er på billedet. Og at holde SHIFTknappen nede for at lave store bogstaver. - simpelthen fordi mine arme ikke er lange nok. Endnu.
I modsætning til Plat du Jour, der selv står for alt i deres indlæg. Maden, billederne og blog indlæggene. - hvilket deres medvirken i Aftenshowet igår jo også fastslog uanset skepsis fra alle andre. Det ER altså muligt, at der findes wonderkids - hvilket jeg selv har sat mig for at bevise.
For de af jer der stadig nærer en hvis skepsis til dette fænomen, vil jeg anbefale jer at se filmen 'My Kid Could Paint That'. En fantastisk film om en fire årig pige, der laver de flotteste malerier. Desværre kan hun ikke male på samme måde, når der sættes kamera på. - sådan ville vi jo alle sammen have det. Det er ikke rart.
Her under ses mine forældres morgenplatte efter min fødsel. Lidt tarvelig, men jeg havde jo heller ikke været i køkkenet den dag.
Hvidovres version af en omelet. En halvmåne ganske vidst, men så har det heller ikke mere at gøre med en omelet. Smag var der heller ikke noget af. Nu tænker I sikkert, hvordan kan jeg vide det? Ja jeg spiser stadigvæk modermælk, og netop af dén vej smagte jeg omeletten. Jeg har former for mundskænk på i alt, hvad jeg indtager. Det kan med sikkerhed i stemmen laves bedre, et skridt i den rigtige retning ville være at bruge rigtige æg og ikke fra dunk.
Lidt frugt, en udemærket blåbærmuffin og en grov müslibolle med chokoladestykker.