Julemad hos Meyer

 Vi tog forbi Meyer for at se, hvad han bød af julemad.

 Og man må sige, at her er en mand der juler!
Efter min mening må man have en hvis selvironi for at udstille sig selv som gårdnisse på flaske. Smukt.

 Andeconfitlår med rødkål kogt med kirsebæreddike og en frisk salat med æbler.

 Græskarsuppe - lige en tand for sund med speltkerner i bunden.

 En ris a la mande med sukkerristede mandler på toppen. Mandlerne fik en kokosagtig smag, og fungerede fint for nøddeallergikeren her.

...:::..:..TORVEHALLERNE : GORM WISWEH'S PIZZABAR..:..:::...

Tag nu ind forbi Torvehallerne igen og spis Gorm Wisweh's pizzaer! Det er så let. (1)Vælg en pizza. (2)De varmer den og før de folder den, så den er let at spise, tilføjer de salat og en lækker dressing. (3)Nyd. Bagefter fik vi en lille makron fra en af bagerne i hallen ved siden af. Jeg ville hellere have haft en pizza mere. Det husker jeg næste gang. Jeg vil faktisk gerne have en nu...

...:::..:..AFTENSMAD : KYLLING MED PERSILLE..:..:::...

Persille-kylling med sure agurker er endnu en hofret.
Der var ikke mere dild i haven [læs: på altanen], så det blev i stedet dildfrø, der kom ned til de sure agurker. Det viste sig at være en fantastisk god idé, for de smagte fantastisk dejligt af dild. Det er så sjældent, at man finder dildfrø i supermarkederne, grønthandlerne og helsekostforretningerne (ja, det er faktisk over et år siden, jeg sidst stødte på dem i København(altså hvis man ikke regner frøudsalget i foråret med)), så jeg slog til, da jeg fandt dem i Göteborg, og hvor er jeg dog glad for det nu. Mmm.. Flere retter med dildfrø. Jeg husker også en dejlig kartoffelsalat fra Suveræne Succeser (eller en af de andre Suveræne bøger...) med agurk, dildfrø og karrycreme. Mmm.. Kom så forår og nye kartofler.

ESKILSTUNA: Café Tingsgården

 Vi tog et smut til Eskilstuna for at besøge vores efterskoleveninde. Vejret krævede en god kop kaffe - og en blåbærtærte, så vi satte os i den smukke svenske indretning hos Café Tingsgården.

ESKILSTUNA: ESKILSTUNA KONSTMUSEUM

 Vi tog et smut på KONSTMUSEUM for at skabe appetit til senere. Man behøver jo ikke altid at æde sig igennem kulturen. Det kan altså også gøres således.

 Billedet over og nedenunder er en cadeau til en gammel krøbling med strubecancer, Löjhatti og undertegnede engang mødte i Chelsea foran en bar. I rygekabinen altså. Eller det vil sige, jeg var nok mere krøbling end ham, idet jeg havde en brækket storetå og benskinne på op til knæet. Vi var vågnet af lyden af en rotte på værelset, og jeg havde fra sengen af prøvet at slå den ned med min Rom Walker. Dog uden held. Manden var forfærdet over vores forhold, idet jeg jo var 'a cripple!' og måtte slås med skadedyr fra morgenstunden af. Nuvel. Manden med den meget hæse og næsten uforståelige stemme spurgte os, om vi kendte en kunstner ved navn 'CHRISTOOOOOO'? Det sagde os intet.
"He raps! He raps!" sagde manden med Smeagal stemme.
"Ohh he's a rapper?"
"No! He wraps! He wraps! He wraps buildings and statues!"
"Ohhh..?"
Og således er her efter en historie fra det virkelige liv en smagsprøve på den famøse wrapper. Christo.

 En lækker varm bouillabaisse med aioli og hjemmebagt brød.

...og veganeren dristede sig til en blåbærtærte - deraf farven. Meeeen man kunne måske fristes til at sige, at det simpelthen var mangel på kød.